Afstand til
4800 m til stranden
6000 m til indkøbsmuligheder
1000 m til nærmeste restaurant
1500 m til en golfbane
Velindrettet sommerhus med pool i Ho til 16 personer
Skønt beliggende i et naturskønt område i Ho findes dette velindrettede poolhus. Området omkring Ho/Blåvand byder på store naturoplevelser, flotte badestrand, hyggelige butikker og gode spisesteder.
Sommerhuset har et dejligt poolområde med en 21 m2 stor pool, hvor der kan svømmes, leges og bades i timevis. Samtidig er der mulighed for afslapning i både spa og sauna.
Energi kan der bruges masser af i aktivitetsrummet, hvor gæsterne udfordre hinanden i billard, bordtennis, bordfodbold og dart. Ligesom der også kan spilles PlayStation3 eller ses TV fra sofagruppen.
I sommerhusets midte kan måltiderne indtages omkring det store spisebord med plads til alle gæster. Køkkenalrummet byder udover spisebord også på veludstyret køkken med alt hvad der behøves, når der skal laves mad til mange, bl.a. 2 ovne og 2 komfurer.
I forlængelse af køkkenalrummet er den hyggelige stue med sofagruppe, hvor der kan hygges med ild i brændeovnen. Her er TV og udsigt til poolhusets terrasse og have.
Husets 16 sovepladser er fordelt på 3 soveafdelinger, og hver soveafdeling har badeværelse med toilet.
Sommerhuset har en skøn terrasse, som er delvist overdækket. På terrassen er der havemøbler og grill, så der er basis for at nyde det danske sommervejr. I haven kan børnene hoppe på trampolin, lege på legestativet, og tage en fodboldkamp på plænen eller en turnering i beachvolley.
Ofte stillede spørgsmål om denne hustype
Det er muligt at tilkøbe linnedpakke med linned og to håndklæder (ét stort og ét lille) til 135 kroner pr. styk. Alternativt kan det medbringes.
Ja, brænde til brændeovnen skal medbringes, men kan ofte købes lokalt i små portioner.
Ja. Spil til PlayStation skal I selv medbringe.
Ja. Der er altid minimum 1 barneseng og 1 barnestol i vores huse – vær dog opmærksom på, at madras hertil skal medbringes.
Ja. Poolen er altid opvarmet til mellem 26-29 grader og altså klar til brug allerede ved ankomst.
Ja. Der er altid dyner og hovedpuder til det antal personer, som huset tillader. Dog skal man selv medbringe dyner og puder til børnesenge.
Attraktioner i nærheden
Klik for at læse mere om områder og VillaVilla-huse i nærheden
Se alle attraktioner i området