Aktiv ferie fyldt med oplevelser i et sommerhus i Danmark
Til jeres næste ferie i sommerhus i Danmark venter mange spændende og udfordrende aktiviteter fyldt med action. Ved de danske kyster er der rig mulighed for at få vind i håret og adrenalin i kroppen af forskellige vandsportsaktiviteter bl.a. surfing, kite surfing eller havkajak. Læs mere om de mange muligheder for hæsblæsende vandsport ved den danske vestkyst og østkyst. Et ophold i et sommerhus kan også kombineres med en sjov aktiv ferie på land. Her er aktiviteter for både stor og lille og i alle sværhedsgrader.
Hold aktiv ferie i et sommerhus i Danmark
Til en god aktiv ferie hører den rigtige base, hvor I har mulighed for at slappe af og hygge jer efter en dag fyldt med aktivitet. I et sommerhus er der mange forskellige indendørsaktiviteter, da sommerhusene er udstyret med både swimmingpool, sauna, spabad og et aktivitetsrum, hvor I bl.a. kan finde billard, bordtennis, dart, bordfodbold og airhockey. Sommerhusene er derfor perfekt udstyret til familien, som vil holde en aktiv ferie og have mulighed for at koble af i skønne omgivelser. Mange sommerhuse har også muligheder for spil og leg udendørs f.eks. trampolin, klatretårn, gynge, sandkasse og fodboldmål.
Hold aktiv ferie i et sommerhus i Danmark
Til en god aktiv ferie hører den rigtige base, hvor I har mulighed for at slappe af og hygge jer efter en dag fyldt med aktivitet. I et sommerhus er der mange forskellige indendørsaktiviteter, da sommerhusene er udstyret med både swimmingpool, sauna, spabad og et aktivitetsrum, hvor I bl.a. kan finde billard, bordtennis, dart, bordfodbold og airhockey. Sommerhusene er derfor perfekt udstyret til familien, som vil holde en aktiv ferie og have mulighed for at koble af i skønne omgivelser. Mange sommerhuse har også muligheder for spil og leg udendørs f.eks. trampolin, klatretårn, gynge, sandkasse og fodboldmål.
Flotte rideture og hyggelige ture i hestevogn i Danmark
Findes der noget skønnere end at opleve Danmarks flotte natur og landskaber fra ryggen af en hest? Især en ridetur på en islandsk hest er en helt særlig oplevelse. De små, men stærke heste har hele 5 gangarter, hvor andre heste kun har tre. Den islandske hest er især kendt for gangarten tølt, som er særlig behagelig for rytteren at sidde i, fordi rytmen er let at følge. Overalt i hele Danmark er der muligheder for at bestille rideture, rideundervisning og ture i hestevogn.
Blokhus Ridecenter i Nordjylland
Blokhus Ridecenter ligger lige ud til det smukke klitlandskab i Blokhus i Nordjylland og tilbyder både rideundervisning og guidede ture i det flotte landskab. Ridecenteret har omkring 100 heste og ponyer, så her er heste til både øvede ryttere og nybegyndere. De små shetlandsponyer er især gode til yngre børn, som kan få et trækketur. Her kan I læse mere omkring ferie i et Sommerhus Løkken og Sommerhus Blokhus.
Susende rideture hestevognsture ved Limfjorden
Klosterhede Plantage er et af Danmarks største skovområder og Mølgaard Ridecenter i Fabjerg tilbyder rideture i den flotte natur for børn fra 10 år. Hvis I holder sommerhusferie i Danmark med mindre børn, kan I i stedet bestille en tur med hestevogn. Tag en tre til fire timers tur gennem det blomstrende landskab med Ejsing Prærievognsferie i Vinderup. Her kan I læse mere omkring ferie i et sommerhus ved Limfjorden.
Rideture i Vestjylland
Hvis I holder ferie i et sommerhus ved Ringkøbing Fjord og gerne vil ud på ridetur ved vestkysten, tilbyder Vinterlejegård Ridecenter forskellige aktiviteter med heste. Foruden rideture på stranden for både begyndere og øvede tilbyder ridecenteret også undervisningstimer. Børn kan få et trækketur på rideskolens små ponyer eller besøge centerets kælezoo, hvor der både er kaniner, geder og høns. Her kan I læse mere om en ferie i Hvide Sande ved Ringkøbing Fjord i et sommerhus med pool, spabad og billardbord.
I Henne lidt sydligere ved Vestkysten ligger stutteri Vestkysten, som tilbyder et bredt udvalg af aktiviteter sammen med heste. Her er også ponytrækning for børn, rideundervisning og rideture i naturen på programmet. Her kan rides langs vandet eller i den flotte natur i Blåbjerg Klitplantage. Her kan I læse mere om området i Henne Strand og sommerhusene, som kan danne rammen om jeres aktive ferie ved Vesterhavet.
Holder i ferie i eller omkring den dejlige ferieby, Blåvand, kan I tage på smukke rideture hos Stutteri Vestmose, som ligger lige ud til naturskønne Ho bugt. Her tilbydes både rideundervisning og rideture på islandske heste. Blåvand et skønt område for en aktiv familieferie. Her kan I læse om ferie i et sommerhus i Blåvand.
Sjov med heste på den danske ferieø Rømø
Den lille ø, Rømø, ved Vesterhavet byder på mange forskellige oplevelser for hesteglade feriegæster. I Rømø Lege- og Hesteland kan I både køre med vogn trukket af heste og æsler, sejle med et piratskib eller besøge vandparken med sjove forlystelser. Thomsens Ridecenter tilbyder rideture langs vandet eller gennem øens smukke skove. For børn er der også ponytrækning. Vi tilbyder sommerhuse på Rømø i forskellige størrelser. Her kan I læse om området og de hyggelige sommerhuse på Rømø.
Rideture og hesteaktiviteter på Fyn og Langeland
Også på Fyn og Langeland kan en ferie i et sommerhus kombineres med en ridetur eller aktiviteter med heste. Hestevognsferie på Sydfyn tilbyder udlejning af både heste og hestevogne. Tranekær Slot er et flot udsigtsmål for rideture på Langeland. Tranegård Ridecenter tilbyder rideture omkring den storslåede, gamle bygning. Også Stutteri Almindingen tilbyder guidede rideture med trækker for børn under 10 år. I Lohals og Bagenkop på Langeland har vi store sommerhuse til mange mennesker, som gerne vil holde en aktiv og hyggelig ferie.
Aktiviteter i Nordic Park på Nordsjælland
I Græsted på Nordsjælland kombineres ridning med wellness. Her kan I tage på både korte og lange rideture, deltage i terapeutisk ridning eller hippoterapi. Nordic Park tilbyder også den helt specielle aktivitet, Yogri, som er en kombination af yoga og ridning. Her kan I læse mere om ferie i et sommerhus på Nordsjælland eksempelvis i Tisvildeleje, Asserbo eller Vejby Strand.
Udforsk Møns Klit fra hesteryg
På Møn ligger Islændercenter Møn som giver mulighed for at opleve øens smukke natur fra hesteryg. Rideturene fører jer over enge og gennem skove til den imponerende Kridtkyste, Møns Klint. Centeret tilbyder desuden undervisning i forstørkning af den indre balance gennem terapi med heste. Et Sommerhus Lolland, Falster & Møn fungerer godt som base for en aktiv ferie fyldt med spændende oplevelser.
Er I klar til et slag golf?
I Danmark findes der mange Pay & Play golfbaner, hvor man kan komme og svinge køllen uden at være medlem. På de fleste golfbaner er børn og nybegyndere også meget velkommen. For at spille golf på en dansk golfbane skal I have en banetilladelse.
Løkken Golfklub
Gæstespillere er altid meget velkomne på greenen i Løkken Golfklub, så både voksne og børn kan udfordre hinanden i et venskabeligt slag golf i løbet af ferien i et sommerhus. Her kan I læse mere om ferie i et sommerhus med pool i Nr. Lyngby ved Løkken.
Jammerbugtens golfklub
I Fjerritslev ved Jammerbugten i Nordjylland ligger Jammerbugtens Golfklub, hvor passionerede golfspillere kan udfordre hinanden i flotte omgivelser og afslutte dagen med middag i golfklubbens restaurant. Vi har mange sommerhuse i Nordjylland med gode faciliteter. Her kan I læse mere.
Øland Golfklub
Hos Øland Golfklub finder du en flot bane mellem fjord og skov. Der er både en P&P-bane og en 18-huls bane.
Danmarks ældste golfbane på Fanø
Holder i ferie på Fanø er der gode muligheder for at spille golf. På den lille ø ved Vesterhavet ligger nemlig Danmarks ældste golfbane, Fanø Golf Links, med 18 huller. Her skal I huske at reservere spilletid. Som alternativ til greenen, kan I også udfordre hinanden i et parti minigolf på en 18-hullers minigolfbane ved Fanø Bad. Her er det også muligt at leje tennisbaner. Fanø er en dejlig ferieø, hvor vi tilbyder sommerhus med pool og spabad.
Golfferie i Blåvand
I Blåvandshuk Golfcenter er alle besøgende velkommen til at spille et parti golf. Her er erfaring ingen forudsætning og øvede som begyndere kan spille på centerets Pay & Play golfbane. Her er både en græsbane og en skovbane til fri afbenyttelse. For de mere erfarne spillere kan centerets 18-hullers golfbane med fantastisk udsigt ud over Ho Bugt anbefales. I golfcenterets delikate restaurant serverer de bl.a. rigtig gode spareribs. Et sommerhus i Blåvand er den perfekte base for en aktiv golfferie ved vandet.
De bedste feriemål til tennisferie i Danmark
Tennisferie er en underholdende måde at holde en aktiv ferie på, og mange steder i Danmark kan der lejes baner. Vorupør Tennisklub tilbyder spil på to moderne sandpladser og mulighed for at lege ketcher og bold. I Skallerup Klit Seaside Resort ved Jammerbugten kan både spilles tennis, indendørs badminton og squash. Også i Hjørring ikke så langt derfra kan I finde tennisbaner til leje. Hos VillaVilla kan I finde et stort sommerhus med pool til tennisferien i Nordjylland.
Fredericia Idrætscenter
Fredericia idrætscenter er Danmarks største sportscentrum, hvor der tilbydes alle mulige former for aktiviteter under samme tag. Her kan I spille tennis, badminton, klatre på klatrevæg, bowle, træne, svømme eller nyde ferien i de forskellige spaaktiviteter fx dampbad eller saunagus. Her kan I læse mere om en skøn aktiv ferie i Østjylland og sommerhusene med pool i eksempelvis Fjellerup og Ebeltoft.
Nykøbing Falster Tennisklub
I Nykøbing Falster Tennisklub står 7 topmoderne tennisbaner til rådighed til et slag tennis. Hvis vejret ikke er i top, kan der også spilles tennis inden døre i klubbens hal. Lige ved siden af tennisklubben ligger en svømmehal, hvor banerne kan bookes gennem. VillaVilla tilbyder mange sommerhuse med pool i forskellige størrelser i Marielyst på Falster. Søg her: Sommerhus Marielyst.
I Danmark kan man også stå på ski
Selv om vinteren er det muligt at holde en aktiv ferie i Danmark. Selvom Danmark ikke har store skisportsområder er der alligevel mange muligheder for at få ski under fødderne. I flere forskellige steder i Danmark er der nemlig opført skihaller og skiområder. På Sjælland gælder det eksempelvis Hedeland Skicenter ved Hedehusene. Her kan også bestilles tid på skiskole, hvis man har brug for hjælp til teknikken. Hele året rundt tilbyder Indoorski i Rødovre skiture. Efter en dag på ski kan aftenen nydes i et sommerhus på Nordsjælland i f.eks. Sommerhus Tisvildeleje, Sommerhus Hornbæk eller Sommerhus Asserbo med spabad og sauna, hvor der kan laves lækker mad og hygges foran brændeovnen.
Skitur i Østjylland
Er I til langrend kan pisterne ved Rold Skov Skilaug anbefales. Her er 16 km langrendpister gennem det smukke skovområde. Uafhængigt af årstiden kan I også besøge Ski Arena Aarhus eller Dayz Søhøjlandets Skicenter ved Silkeborg. I Randers i Østjylland planlægges desuden opførslen af verdensstørste skihal med i alt 6 forskellige pister. Som base for en aktiv ferie i Østjylland kan vi tilbyde sommerhusene i Ebeltoft, Fjellerup eller Saksild.
Klik ind og se vores sommerhuse:
Fuld fart ned af pisten i Vestjylland og Sønderjylland
I Sønderjylland finder i det smukke og kuperede skiområde Hoch Hylkedal ved Kolding, hvor der venter jer 4 pister og en lift. Ved Skiliften ved Vestre Plantage kan I køre på ski og snowboard, når der er faldet sne. Vi har mange flotte sommerhuse med aktiviteter og pool ved vestkysten. Her kan I læse om sommerhusene og ferien i Vestjylland.
Skiferie til Bornholm
Også på solskinsøen Bornholm er gode muligheder for en tur på ski. Skiområdet ved Østerlars råder over tre pister, to lifter og flere forskellige langrendsruter, som kan benyttes, når sneen er faldet. Her kan I læse mere om ferien på Bornholm og de store poolsommerhuse i Dueodde, som kan lejes året rundt.
Den bedste base for en aktiv ferie
Efter en aktiv dag med vind i håret og adrenalin i kroppen er det vigtig med en god og hyggelig base, hvor I kan slappe af og nyde ferien. Alle vores sommerhuse har brændeovn og dejlige sofaer foran tv´et, hvor I rigtig kan hygge sammen. Mange sommerhuse ligger også tæt på en større by, hvor der er mulighed for at shoppe, spise ude og gå på opdagelse. I et sommerhus er der derfor mulighed for at komme fit og underholdt hjem fra en god ferie i interessante omgivelser.