Turen
Turen starter i Kappeln, hvor der er påstigning på Kappeln Station. Allerede når du stiger ombord, bliver du ramt af nostalgien lyden fra ventilerne og togførerens fløjt, når det er tid til afgang. Nu er du på vej ud i det smukke Slesvig-Holstein, til områder som kun banens passagerer får at se. Den første station på turen er Scheggerott, og efter 10 minutters pause går turen til Wagersrott. Lige inden toget når Sønder Brarup skal der siftes spor – det foregår selvfølgelig som for 90 år siden med håndkraft. Herefter fortsætter toget til perronen, hvor der er afstigning. Ventetiden i Sønder Brarup afhænger af køreplanen. Under alle omstændigheder er der god tid til at stige af og se den smukke stationsbygning i Sønder Brarup, som er fra 1904. Er der lang ventetid, kan I besøge Torsbjerg Mose, som er kendt for de mange arkæologiske fund, som blev opdaget i 1800-tallet. Det tager ca. 5 minutter at gå fra stationen til mosen.
Aktuelle køreplaner
Du kan se de aktuelle køreplaner og priser på banen hjemmeside: https://www.angelner-dampfeisenbahn.de/dk/