Danmarks Jernbanemuseum i Odense
Jernbanen er et af verdens ældste former for moderne transport og har bragt mennesket på tværs af landegrænser i flere hundrede år. Midt i Odense tæt ved banegården ligger Danmarks Jernbanemuseum, der tager jer med på en rejse gennem den danske jernbanehistorie. I vil blive overraskede over, hvor lang og hvor spændende denne historiske tur faktisk er.
Historie i børnehøjde
Der er et hav af gratis aktiviteter for børn på museet. Alle de gamle lokomotiver og Børnebanegården står til fri afbenyttelse, hvad angår leg og opdagelse, og minitoget kører hver dag enten udenfor eller indenfor. Udenfor er der et stort minitogsanlæg, hvor I kan tage på rejse fra Københavns Hovedbanegård, tage Storebæltsfærgen, køre over Den Gamle Lillebæltsbro og gennem en lille stationsby. Derudover finder I også en kæmpe udendørs legeplads med damplokomotiv og et vandtårn forvandlet til rutsjebane.
Det kan du opleve med Danmarks Jernbanemuseum
Oplevelser og udstillinger på jernbanemuseet
Der er mange oplevelser, der venter på jer på Danmarks Jernbanemuseum. Med 21 ikoniske lo-komotiver og vogne kan I gå på opdagelse i både royale vogne, Danmarks ældste bevarede damplokomotiv, førerhuse, postsorteringsvogne og rejselivet på første klasse.
Foruden de mange lokomotiver byder museet også på en række udstillinger med forskelligt fokus. De ni udstillinger har hvert deres fokus på jernbanehistorie. Udstillingen Drømmenes Kupé er eksempelvis en sanseudstilling med fokus på drømme og minder fra interrailrejser fortalt gennem lyde, lugte og taktile oplevelser i kupéen i hvilken, I ankommer til Paris under stjernehimmel. Udstillingen Danske Jernbanefærger fokuserer derimod på modeller af de jernbanefærger, der bragte Danmarks tre store landsdele sammen, inden Lille- og Storebæltsforbindelserne kom til. I kan også opleve en genskabt færgesalon i denne udstilling. Andre udstillinger fortæller blandt andet om de kongeliges rejser med jernbane, jernbanens historie og sikkerheden, der omgiver jernbanerejser.
Museets faciliteter
Museets café holder åbent i ferier og ved større arrangementer, dog er der plads til at nyde medbragte madpakker flere steder både inde og ude. Dertil råder museet over klapstole, trækvogne, en kørestol, der dog skal forudbestilles, og gaderobe og er desuden kørestolsvenligt med elevator i begge ender af museet og ingen skift i gulvniveau.
Brug flere dage på fine fyn
Hos VillaVilla tilbyder et udvalg af luksus sommerhuse med faciliteter som privat pool, sauna, store terrasser og havudsigt. Vores sommerhus fyn er ideelle til dem, der søger en afslappende og luksuriøs ferieoplevelse i smukke omgivelser med adgang til mange aktiviteter og seværdigheder.
Sådan finder I vej til Danmarks Jernbanemuseum
Find museet på nedenstående adresse:
Dannebrogsgade 24
5000 Odense C
Tlf.: +45 66136630
Besøg museets hjemmeside og læs mere her.
Ofte stillede spørgsmål om Danmarks Jernbane-museum
Hvornår åbner museet?
Museet har åbent kl. 10-16 langt de fleste dage
Hvor ligger museet?
Dannebrogsgade 24
5000 Odense C
Hvad koster det?
Voksne koster 110 kr.
Børn under 17 år koster 50 kr.
Børn under 4 år er gratis.