Den Fynske Landsby
Rejs tilbage i tiden og oplev Fyn, som det var i 1800-tallet, hvor nutidens tanker om demokrati og teknologi blev født og livet i landsbyen var et tætknyttet fællesskab med gensidig afhængighed. Et besøg her tager alle jeres sanser i brug, når I både smager, hører, ser og mærker livet, som det var engang.
Nutidigt museum i fortidens rammer
Den Fynske Landsby forsøger at imitere livet som fynbo i 1800-tallet så godt som muligt, hvorfor frilandsmuseet ikke bare byder på gamle bygninger, men også efterligner hverdagslivet og årets gang fra denne tid. Landmænd går i marken, madmor og hendes køkkenpige tilbereder måltider over ildsted, håndværkere reparerer huse og viser deres kunnen, mens gartnere fortæller om haver og abildgårde alt sammen i et forsøg på at vise og undervise i det liv, som engang var. Tøv endelig ikke med at stille spørgsmål, alle deler gerne ud af viden, fif og tricks. Der er også mulighed for rundvisninger på museet, noget der ofte giver en helt ny vinkel på besøget i Landsbyen og kan hjælpe til at skabe overblik, hvis det er første gang, I kommer på besøg.
Booket et sommerhus i nærområdet
Sommerhus Fyn og Langeland er populære feriedestinationer, især på grund af deres naturskønne omgivelser og maleriske byer. Fyn tilbyder en mangfoldighed af aktiviteter, herunder besøg i historiske byer og nationalparker. Langelands smukke kyststrækninger og unikke naturmiljø er ideelle til at udforske, og øen er også kendt for sit rige kulturliv og lækre mad og vine. Sommerhusene er udstyret med alle de bekvemmeligheder, der kræves for en afslappende og behagelig ferieoplevelse.
Det kan du opleve med Den Fynske Landsby
Særlige øjeblikke hele året rundt
Selv hvis I har været her før, så er stedet fortsat et besøg værd, da rammerne for oplevelsen ændres hele tiden. Højtiderne i løbet af året vises også på traditionel manér, når det bliver deres tid til fejring. Oplev og tag del i gamle påsketraditioner, høstfest, gildedage og andre spændende højtider.
I kan også se med, når koen malkes, køre med hestevogn, opleve sommerteater eller deltage i børneaktiviteter, såsom at klatre på arbejdshesten, fodre grisene eller forsøge at ride på gedebukken. Skal der brændes lidt mere krudt af, så kan I også prøve kræfter af på naturbanen, som udfordrer både egne kræfter og balanceevne. I efterårsferien, den såkaldte kartoffelferie, er der fyldt med spændende aktiviteter, når grisen slagtes, og det vises, hvordan fynboerne holdt sig varme gennem vinteren.
Et besøg for alle
Den Fynske Landsby er et spændende sted at besøge, så heldigvis er pladsen også indrettet til, at alle kan komme. Grusveje med fastunderlag gør det nemt for kørestolsbrugere, barnevogne og trækvogne at køre rundt inde på museet, dog kan der være lidt udfordringer på nogle af gårdspladserne og på grund af smalle dørkarme og høje trappesten er det heller ikke muligt at besøge mange af husene. Der er mulighed for at låne både kørestol og trækvogn på museet.
Ofte stillede spørgsmål om Den Fynske Landsby
Hvor ligger museet?
Sejerskovvej 20
5260 Odense S
Hvad koster det?
Voksne: 145 kr.
Grupper (min. 20 pers): 135 kr.
Børn (0-17 år)gratis.
Et historisk perspektiv: fra skrot til slot
I 1946 slog Den Fynske Landsby dørene op til et frilandsmusen, hvis formål var og stadig er at bevare det liv, der fandtes i 1800-tallet og alle de mange gamle bindingsværksbygninger, som blev revet ned, da de blev vurderet som værende ubrugelige. Bygninger, landskabet og livsformen, der findes i Den Fynske Landsby, værner om de kulturhistoriske rødder, Danmark er bygget på, og formålet med Landsbyen er at inspirere samt skabe forståelse og nysgerrighed, der kan give et nyt perspektiv på det liv, der leves i dag.