Fuglsang Kunstmuseum

Fuglsang Kunstmuseum er et af Danmarks eneste bredt dækkende museer, der udstiller kunst helt tilbage fra slutningen af 1700-tallet. Med en fast samling, børneaktiviteter og særudstillinger, der er i konstant forandring, er dette kunstmuseum et oplagt sted at nyde en regnvejrsdag eller få pirret jeres kunstneriske nysgerrighed.

Samling og særudstillinger

Foruden den faste samling, der består af en papirsamling, malerisamling og skulptursamling og som dækker over slutningen af 1700-tallet og frem til i dag med stærkest repræsentation mellem år 1900 og år 1950, har Fuglsang Kunstmuseum også en skiftende særudstilling. Særudstillingerne har gennem tiden haft forskelligt fokus på enten en kunstner og vedkommendes værker eller et tema, såsom Tværsnit, Ved Bordet eller Horisonter.

Det er også muligt at opleve museet og dets udstillinger via rundvisning. Rundvisningerne tilbydes både på dansk og på fremmedsprog. Læs mere på hjemmesiden.

Det kan du opleve i Fuglsang Kunstmuseum

Udsigt
© Fuglsang kunstmuseum
Undervisning
©Fuglsang kunstmuseum

Mulighed for proviant under besøget

Uden mad og drikke dur helten ikke. Det er ikke tilladt at medbringe mad og drikke på museet, men efter jeres tur rundt blandt værkerne, er der mulighed for at lade energidepoterne op på museumscaféen, hvor der serveres både lidt at spise og drikke. Delikate retter, lidt til den søde tand og masser af delikate drikkevarer står på menukortet.

Feriesjov med kunstnerisk islæt

På Fuglsang Kunstmuseum afholdes der i skolernes sommerferie familieworkshops, hvor I har mulighed for selv at give malerpenslen og jeres fantasi liv under kyndig vejledning af og interaktion med museets erfarne formidlere. Workshopsene tager altid udgangspunkt i den aktuelle særudstilling og består derudover af en børnevenlig rundvisning på museet.

Herudover tilbydes der året rundt gratis aktivitetsark for børn, der på underholdende vis guider jer gennem museets særudstilling. Arkene udleveres i museumsbutikken.

Over 100 års kunstformidling

I 1890 slog Museet i Maribo dørene op for publikum og bød velkommen til et museum, hvis samling bestod af gipsafstøbninger og malerier, der var blevet lånt af andre museer. I årtierne herefter blev samlingen udvidet med museets egne køb og gaver fra blandt andet Ny Carlsbergfondet. I 1966 blev museet udskilt under navnet Lolland-Falsters Kunstmuseum og har siden da undergået en del navne- og fokusskift. Igennem tiden har museet haft fokus på temaer såsom kunst på papir, grafik og samtidskunst.

Ofte stillede spørgsmål om Fuglsang Kunstmuseum

Hvor ligger museet?

Fuglsang Kunstmuseum
Nystedvej 71
4891 Toreby L.

Hvad koster entre til museet?

Voksne: 85 kr.
Under 26 år: Gratis

mad
©Fuglsang kunstmuseum
Udstilling
©Fuglsang kunstmuseum Foto af Ingrid Riis

Sådan finder I frem

Nystedvej 71

4891 Toreby Lolland

Kontakt museet på tlf.: 5478 1414 eller besøg deres hjemmeside.

Brug for et sommerhus i nærheden? Se vores Sommerhus Marielyst.

Undersøgelse
©Fuglsang kunstmuseum