Marselisborg Slot 

Marselisborg Slot er de kongeliges sommerresidens. Slottet er ikke åbent for publikum, men slotsparken er populær blandt slottets mange gæster.

Parken er anlagt i engelsk stil med store græsplæner og mange interessante skulpturer. Haven er åben for besøgende, når den kongelige familie ikke er på slottet.

Hvis de kongelige opholder sig på slottet, kan du se livgarderne ved slottets store port Rosenporten.

Hvor ligger Marselisborg Slot?

Marselisborg Slot ligger i den sydlige del af Aarhus ved den store mindepark, der ligger ud til Aarhus Bugt.

Slottet er desuden omkranset af marselisborgskovene med store gamle bøgetræer, det perfekte sted til en hyggelig gåtur.

Det kan du opleve ved Marselisborg Slot

Kirsebærtræer ved mindeparken ved Marselisborg Slot
©Photopop
Dyrehaven tæt ved Marselisborg Slot
©Photopop

Vandbassiner og græsplæner

Parken er anlagt af L. Christian Diedrichsen, og består hovedsageligt af små vandbassiner med skrænter beplantet med buske og store græsplæner.

Urte- og rosenhaven er også et besøg værd.

Skulpturer i slotsparken

På besøg i slotsparken vil du uden tvivl støde på de mange skulpturer. Som for eksempel skulpturen Elskende Par som er udført af Prins Henrik.

En anden spændende skulptur er Malteserbuen (en gave fra Maltas premierminister Dom Mintoff) og Blomsterkummen fra Skagen.

Historien om Marselisborg Slot

Allerede i 1500-tallet lå der en herregård på placeringen. Resterne af den oprindelige herregård blev revet ned omkring år 1896, og et nyt slot stod færdigt i 1902. Slottet blev en bryllupsgave fra det danske folk til prins Christian og prinsesse Alexandrine.

Traditionen med at bruge slottet som sommerresidens blev etableret af kong Christian X og dronning Alexandrine. I 1952 (efter dronning Alexandrines død) blev residensen overtaget af kong Frederik IX.

Adresse

Kongevejen 100

8000 Aarhus C, Danmark

Foto, copyright: Anders Hede

Ofte stillede spørgsmål om Marselisborg Slot

Hvornår åbner slottet?

Slottet er desværre ikke åben for offentlighed.

Hvor ligger slottet?

Kongevejen 100

8000 Aarhus C, Danmark

Hvornår er slotsparken åben?

Haven er åben for besøgende, når den kongelige familie ikke er på slottet.

Mindeparken