Museum Salling
Museum Salling består af flere museer på forskellige lokationer i Skive kommune. Udstillingerne spænder bredt fra arkæologi til moderne kunst og har tilsammen mere end 80.000 besøgende hvert år. Lær mere om bl.a. Limfjordområdets geologi, om middelalderen på Spøttrup Borg, og se de 55 millioner år gamle fossiler på Fur Museum.
Fur Museum
Museet på den lille Limfjordsø Fur fortæller en enestående historie om området. Se de 55 millioner år gamle fossiler, som er fundet i det unikke moler, som findes på øen. Om sommeren arrangeres der fossiljagter i molergravene på Fur, og I kan være med til at finde spændende fossiler. I udstillingen Det Lille Land, som er en museumsgård, vises bl.a. udviklingen af landbruget gennem de seneste 150 år.
Nederby 28
7884 Fur
Det kan du opleve i Museum Salling
Skive Museum
På museet i Skive kan I opleve forskellige kunst- og kulturhistoriske udstillinger. Her er også en udstilling for børn, som viser Skive by omkring år 1900. Museet ligger tæt på Skive Anlæg og den populære legeplads Børnenes Paradis.
Havnevej 14
7800 Skive
Spøttrup Borg
Ca. 20 min vest for Skive by ligger landsbyen Rødding og middelalderborgen Spøttrup Borg. Borgen er fra starten af 1500-tallet, og du kan frit bevæge dig rundt i de forskellige rum og tårne. Hver sommer afholdes her middelaldermarked og forskellige middelalderturneringer med kamp på borgens arena. Hele sommeren afholdes desuden levendegørelser med mange forskellige aktiviteter for børn og voksne.
Borgen 6A
7860 Spøttrup
Gl. Havn på Fur
På den vestlige side af Fur ligger den gamle havn som fiskerne på Fur gravede ud i 1911. Det lille museum på stedet fortæller historien i billeder og tekst. Du kan også lære en masse om fiskernes traditionelle arbejde og det hårde liv for datidens fiskere.
Hindkærvej 32
7884 Fur
Glyngøre Kulturstation
I den lille havneby Glyngøre ligger museet Glyngøre Kulturstation. Museet fortæller bl.a. historien om jernbanen Sallingbanen som gik fra Skive – Glyngøre. Banen blev indviet den 15. maj 1884, og persontrafikken standsede igen i 1971. Glyngøre er måske særlig kendt for Glyngøre silden, og museet fortæller da også historien om Glyngøre som fiskeriby. Her kan lejes forskellige fiskeudstyr; rejenet, waders og undervandskikkerter som I kan bruge til en tur i fjorden.
Du kan læse mere om de forskellige museer på hjemmesiden: www.museumsalling.dk
Ofte stillede spørgsmål om Museum Salling
Hvor ligger museerne?
Se museernes åbningstider under hvert af afsnittene til venstre.