Oplev middelalderens magi – på Spøttrup Borg

Særligt én tidsalder fascinerer os mere end alle andre: Middelalderen. Middelalderen er en populær epoke og finder ofte vej til film, rollespil og bøger. I Danmark beskæftiger vi os også gerne med denne spændende periode og har heldigvis flere velbevarede middelalderborge til rådighed. En af de mest velbevarede er Spøttrup Borg.

Borgen ved søen

Spøttrup Borg ligger ved Spøttrup Sø godt 16 km fra Skive. Fra Vadum når du borgen via Vadumvej, fra Rødding via Nørremarken.

En borg i særklasse

Spøttrup Borg er vel nok den betydeligste middelalderborg i Danmark. Dette selvom indehaverne må siges at have behandlet borgen efter forgodtbefindende. I 1941 blev Spøttrup Borg restaureret og omdannet til museum.

​​Et middelalderligt forsvarsværk

Besøg Spøttrup Borg, og oplev hvordan et effektivt forsvarsværk tog sig ud i middelalderen. I dag kan man stadig se skydeskårene til kanonerne, mens de 9 toiletskakter vidner om hverdagens mindre skønne sider for 500 år siden.


Det kan du opleve på Spøttrup Borg

Middelalderborgen Spøttrup
Marked på Spøttrup Borg
©Foto af Spøttrup Borg

Spøttrup Sø

Borgen ligger ved Spøttrup Sø, der er populær blandt områdets fugle og andre vildtlevende dyr. Rundt om søen går en vandresti, der byder på flotte udsigtspunkter undervejs. Tag dig god tid til at slappe af på en bænk undervejs. Herfra kan du i ro og mag betragte dyrelivet omkring dig. Den allerbedste udsigt fås dog fra toppen af fugletårnet. Her finder du samtidig en udstilling om regionens fugle og dyr. Glem heller ikke at besøge parken bag borgen. Her vokser læge- og krydderurter, hvis virkning til dels allerede var kendt i middelalderen.

Et tilbageblik i historien

En middelalderborg er selvfølgelig stærkt defineret af sin individuelle historie. For Spøttrup Borgs vedkommende begyndte det hele i det 14. århundrede: Niels Bugge var på dette tidspunkt nok Danmarks rigeste fyrste og fik derfor tilnavnet “Kong Bugge”. Han var også ejer af Spøttrup Borg. Efter reformationen var Spøttrup Borg krongods fra 1536 og en årrække frem. I 1579 blev borgen solgt til adelsmanden Henrik Below. Borgerkrigen var nu kommet noget på afstand, og den nye ejer ønskede derfor at indrette en mere bekvem bolig.

Til dette formål blev sydfløjen renoveret. Der blev bygget en lang række forbedringer, herunder trappetårne, opholdsrum og en riddersal. Paneler og døre kom dog først til senere. Frem til det 18. århundrede var borgen ejet af to hollandske pengematadorer, der dog boede i Kiel og derfor havde svært ved at føre tilsyn med borgen. De valgte til sidst at sælge den til Axel Rosenkrantz, der flyttede ind på borgen. Han påbegyndte herefter en række forbedringer, hvilket en tavle over portalen på det firkantede trappetårn vidner om.

Efter Rosenkrantzerne fulgte flere forskellige ejere, der bl.a. nedbrød noget af nordfløjen for at indrette brændevinsbrænderi. I 1918 blev Spøttrup fredet, og i år 1930 gik man i gang med at restaurere borgen, der var blevet meget forfalden.

Bispens Marked: Middelalder med stort M

Når der afholdes Bispens Marked på Spøttrup, kan man næsten glemme, at vi rent faktisk befinder os i det 21. århundrede. Så står alt nemlig i middelalderens tegn. Spøttrup Borg har skam også allerede været vært for “EM i Ridderdyst” flere gange. Her dyster riddere fra hele Europa i kampteknik og lansekamp på autentisk middelaldermanér.

Ofte stillede spørgsmål om Spøttrup Borg

Hvornår åbner borgen?

Tirsdag til søndag fra kl.10.00 – 16.00

Hvor ligger Spøttrup Borg?

Borgen 6A

7860 Spøttrup

Hvad koster entre?

Voksne: 80 kr.

Børn u. 18: Gratis

Middelalderborgen i Spøttrup
©Foto af Spøttrup Borg
Bispens Marked på Spøttrup Borg

Spøttrup Borg kort fortalt: Lidt af et insidertip

Alle kender Kronborg og de andre store slotte, mens Spøttrup Borg er lidt af en skjult juvel. Den velbevarede middelalderborg med museum og krydderhave er dog afgjort værd at stifte nærmere bekendtskab med. Glæd dig til en spædende rejse tilbage i tiden, og sæt god tid af til besøget, så du også kan nå at besøge de dejlige grønne områder og nyde det rige fugleliv.

Find vej

Her finder du borgen:

Borgen 6a

7860 Spøttrup


Sommerhuse med plads

Dyk ned i vores fine udvalg af sommerhuse lige i nærheden af Spøttrup Borg. Det er nemt at blive bidt af stemningen ved Limfjorden, og derfor er 1 dage ved Limfjorden ofte ikke nok. Hvis du og hele familien skal på udflugt sammen og skal have plads med faciliteter, som er i orden – så kig på vores Sommerhus Limfjorden.

Sommerhusudlejning ved Limfjorden