Stauning Whisky

Fra venskab til whiskyeventyr

Der er meget, der udmærker sig ved en Stauning Whisky. Udover at den er produceret i Danmark, så er det også måden, de første dråber blev til. 

Faktisk er den opstået af et venskab. Et venskab mellem ni venner bestående af fire ingeniører, en lærer, en kok, en slagter, en pilot og en læge, der havde det tilfælles, at de absolut intet vidste om whiskyfremstilling. Men netop derfor kunne de jo lige så godt prøve. 

De ni venner startede på denne nye hobby. En hobby, der snart brugte al deres fritid. Med en tidligere slagter i gruppen havde de deres lokaler. De var nødt til at bruge noget tid på at ordne dem, så lokalerne kunne godkendes til produktion af whisky. Alle de forskellige myndigheder inklusive skat skulle kontaktes, og mange ansøgninger måtte godkendes, før de ni venner kunne fokusere på, hvad det drejede sig om – produktion af whisky.

En nat i august 2006 piblede de første Stauning dråber ud. De smagte bedre end forventet, og starten på en ikonisk vestjysk whisky var i gang. 

Det kan du opleve ved Stauning Whisky

Bygningerne, hvor whiskeyen bliver produceret
©Stauning Whiskey
Opbevaringstankene
©Stauning Whiskey

One of a kind

Stauning Whisky er den eneste aktive danske whiskyproduktion, der kun bruger maltet dansk byg og maltet dansk rug samt destillering i kobber pot stills. I produktionen af Stauning Whisky er der ingen genveje eller kompromiser til det færdige produkt.

  • De bruger lokalt dansk byg og rug, som de selv gulvmalter.
  • De bruger dansk udgravet tørv til røget whisky.
  • De bruger direkte opvarmede pot stills til destillation.

Stauning Whisky har stor respekt for whiskyproduktionen i Skotland, og har valgt at følge de skotske historiske produktionsprincipper. På denne måde sikrer man, at Stauning Whisky virkelig er unik. Både den eneste af sin slags og en whisky med høj kvalitet, karakter og historie.

Et destilleri med udtryk

Stauning Whisky er ikke helt som andre i branchen. De er drevet af nysgerrighed og retningslinjen har altid været den gode kvalitet. Disse to elementer kommer også til udtryk i destilleriet. Et nordisk destilleri i smuk skandinavisk arkitektur. Alle de opfindelser af maskiner og arbejdsmetoder Stauning Whisky har udviklet over tiden, er blevet implementeret i det nye destilleri. 

Ofte stillede spørgsmål om Stauning Whiskey

Hvornår åbner destilleriet?

Der er ikke deciderede åbningstider, da alle besøg består af rundvisninger. Se mere på hjemmesiden.

Hvor ligger destilleriet?

Stauningvej 38

6900 Skjern

Hvad koster entré?

Det koster 100 kr. per voksen uden smagsprøver og 170 kr. med smagsprøver.

Børn fra 0-15 år er gratis.

Fadlagringen
©Stauning Whiskey
Destilleringsarbejdet
©Stauning Whiskey

En guidet tur for alle sanser

Hos Stauning Whisky kommer du helt tæt på hvert trin i produktionen. Alt fra gulvmaltning af dansk byg og rug samt destillering på 24 pot stills. Stauning Whisky har alle dele af processen i huset fra korn til aftapning. En unik oplevelse for alle sanser, hvor du kan se, føle, lugte og smage på whiskyen.

Stauning Whisky producerer tre forskellige whiskyer: Stauning Rye Whisky, Stauning Kaos (Rye Whisky og Single Malt Whisky blandet sammen i en flaske), og røget Stauning Single Malt Whisky.

Stauning Whiskey set fra oven