Sommerhuse ved Flensborg Fjord

Tag familien med på en vand-vittig ferie i et sommerhus kun en kort tur fra Flensborg Fjord

Når I lejer et stort sommerhus med pool i den tyske ferieby Olpenitz eller på Als, så er I sikret en uforglemmelig oplevelse. Fra begge områder kommer I nemt til området ved Flensborg Fjord og udover den skønne natur, som mange af sommerhusene, vi udlejer, er beliggende i, byder området også på en smuk udsigt over fjorden, der samler sig ved grænsen mellem Danmark og Tyskland.

I området finder I også mange hyggelige byer, hvis beboeres dagligdag er inspireret af både den tyske og danske kultur og dermed skaber en unik og åben stemning, der danner perfekte rammer for en rolig ferie med et sommerhus som base.

Nyd en tur i det fri på cykel eller på en af de mange vandrestier, besøg gamle møller, slotte, museer og kirker eller tag en dagstur til en af de mange forlystelser, der findes i området og som er velegnede til hele familien. Der er masser af ting at opleve, hvis I får brug for lidt afveksling fra de afslappende omgivelser, I finder, i de mange sommerhuse, det er muligt at leje i Kegnæs og i Olpenitz. Her kan du se mere om vores sommerhuse i Tyskland.

7

Attraktioner

40

Sommerhuse

Stranden i Olpenitz

Masser af vandreture og cykelstier i sommerhusenes baghaver

Selvom det kan være fristende at sidde på sofaen i sommerhuset og hygge hele dagen eller plaske rundt i sommerhusets pool, så under I jer selv at gå på opdagelse ude i den fri natur, der omringer de sommerhuse, vi udlejer i Olpenitz og Kegnæs.

På den tyske side går der fra byen Kappeln en 95 kilometer lang sti langs kysten til den danske grænse. Denne sti kaldes Fördesteig og når I når den danske grænse, fortsætter stien endnu 74 kilometer men herfra under navnet Gendarmstien. Stien er på grund af sin længde særligt velegnet til cykling, men er også god til en dejlig vandretur i naturskønne omgivelser.

Foruden denne sti er der mange andre dejlige ture at tage rundt omkring i det nordtyske område. I byerne Flensborg, Lyksborg, Harreslev og Langballe er der god mulighed for at tage på guidede byture, hvor kultur, natur og guidernes egne yndlingssteder i byerne sættes i fokus. Disse guidede ture udbydes hele året rundt og kan derfor altid kombineres med en ferie i et af sommerhusene.

De historiske mindesmærker som Dybbøl Mølle og slottene i Gråsten, Sønderborg, Augustenborg og Nordborg er bestemt også et besøg værd, under ferien i et poolsommerhus.

Flensborg Fjord

Sønderborg havn
Havnen i Soenderborg

Flensborg Fjord byder på strande til familien og til vandsportsudøvere

Området ved Flensborg Fjord byder på flere strande, der er perfekte til familien. Med legepladser, mulighed for at købe frokost, is og sodavand og badevand, der har lav vandstand, er mange af strandene i området velegnede til småbørnsfamilier. Derudover er området et af de mest populære i forbindelse med sejlsport og råder over flere yacht- og sportssejlerhavne. Der er mulighed for at prøve kræfter af med stand up paddling, dykning, vandski, kitesurfing og mange flere sjove aktiviteter, som hele familien kan tage del i eller heppe med på fra sidelinjen.

Spændende gastronomiske oplevelser lige udenfor sommerhusets dør

Dage fyldt med afslapning og tid til alle de ting, man ikke når normalt, er ofte det, vi forbinder med sommerhusferier. Det kunne eksempelvis være at prioritere tid til at spise frokost sammen, da det sjældent er noget, man har mulighed for at gøre til hverdag. I de store køkkener og alrum, som alle sommerhusene har, er der god mulighed for at hive sild, snaps og hele molevitten frem. Men har I mod på at prøve en lidt anerledes udgave af den klassiske sildemad, så skal I svinge forbi en af de mange små bikse, der findes i byerne omkring Flensborg Fjord, hvor man kan købe den såkaldte fischbrøtchen. Denne mad består af en hvid bolle med salat og sild og er en typisk spise for beboerne i det nordlige Tyskland.

Ønsker I at udfordre jeres smagsløg endnu mere eller har I måske bare lyst til at nyde et aftensmåltid, som I ikke selv har kokkeret i sommerhusets køkken, har I rig mulighed for at gøre dette på restauranten Meierei Dirk Luther. Restaurant Meierei Dirk Luther har to Michelin stjerner og serverer mad fra særligt det franske køkken, dog altid med et regionalt twist, således den lokale gastronomi og kultur afspejles i maden, der også laves med udgangspunkt i lokale råvarer.

Maritim kulturfestival på tysk og dansk

Er I på ferie i et af sommerhusene sidst i august, bør I overveje at tage en pause fra sommerhusets mange aktiviteter og tage turen til Flensborg for at opleve byfesten, hvor dansk og tysk kultur forenes. Siden 2018 er den maritime kulturfestival Flensburg Ahøj blevet afholdt som en fejring af det fredelige liv, man finder i den nordtyske by mellem det danske mindretal og det tyske flertal. Havnefesten fejrer dette fælles liv og den martime historie er samlingspunkt for festivalen. Festivalen byder på blandt andet på teateropsætninger, poetry slam, musikoplevelser fordelt på to scener, interessant gastronomi, et historisk marked og selvfølgelig masser af gamle både, der ligger og vugger i havnen.

Sommerhusudlejning i Olpenitz og på Als ved Flensborg Fjord

Vi tilbyder udlejning af store sommerhuse med pool på to steder, der ligger tæt på Flensborg Fjord. Vi udlejer sommerhuse ved Olpenitz, nær den tyske by Kappeln, og i Købingsmark og Kegnæs på Als.