Gode oplevelser til familieferien i Østjylland
Velkommen hos VillaVilla – vi ønsker at skabe de perfekte rammer til dig og din familie så i kan få gode oplevelser. Derfor tilbyder vi udlejning af sommerhuse med fantastiske faciliteter og plads til hele familien. Her kan du læse mere om: “Sommerhus med pool“.
Østjylland er et ferieparadis af oplevelser for hele familien
At tage på ferie i sommerhuse Østjylland er en dejlig oplevelse for hele familien, uanset hvor mange generationer I er afsted på samme tid. Her er noget for alle. Børnevenlige strande så langt øjet rækker, fantastisk smukke naturområder til lange gåture og hyggeligt byliv i de små landsbyer tæt på sommerhusområderne såvel som et unikt liv i storbyen Aarhus. I Østjylland har I mulighed for at tilrettelægge jeres ferie med alt det, I kunne tænke jer. Ro og hygge den ene dag, natur og frisk luft den næste og dagen efter igen kan I fylde med særlige oplevelser inden for kultur og gastronomi. Sommerhusenes placering i Østjylland giver jer også mulighed for at dele jer op, hvis I har lyst til at lave forskellige ting og så mødes igen om aftenen og fortælle om jeres dage. Der er ikke langt til noget af det, I gerne vil opleve, når I er på ferie i Østjylland!
Gode oplevelser for børnefamilier i Østjylland
Når man har børn med på ferie, så kan det nogle gange være svært at finde noget, som hele familien kan have lige dele sjov med. Men i Østjylland er dette sjældent et problem. Store dele af kyststrækningerne i Østjylland er spækket med sommerhusområder og det betyder, at børnevenlige strande og legepladser blandes med autentisk landsbystemning og museer, som måske fanger resten af familiens interesse.
Der er mange børnevenlige strande i området ved Østjylland. Det giver god mulighed for at nyde lange dage på stranden med leg, sandslotte og badning. Særligt i sommerhusområderne på Djursland er der mange børnevenlige strande, fordi Jyllands næse skaber en beskyttet vig, som er lavvandet, med meget lidt strøm og med en sandbund uden store sten. Flere af strandene er desuden mærket med det Blå Flag, så I trygt kan bade med en livredder til stede. Vær dog opmærksom på, at der afhængigt af vindforholdene kan være risiko for brandmænd i vandet. Hold godt øje med vandet, så I undgår uheld med forbrændinger. Se vores udvalg af sommerhus Djursland.
Er der ikke vejr til en traditionel strandtur med badning, så kan I tage ned for at hilse på vandet og samle en masse sten, grene, fjer, muslinger og lignende, som børnene kan tage med hjem og skabe en ferieven eller et ferieminde af. Brug eftermiddagen på at klippe og klistre og lad fantasien løbe løbsk. Det er en god måde at huske på alle de gode oplevelser, I har haft på jeres ferie. I kan altid lave en lille feriedagbog til den ven, der bliver sat sammen af alle naturelementerne, så I i fremtiden kan læse om alle de ting, I oplevede sammen på ferien.
Lærerige og sjove oplevelser i Østjylland
Der er mange seværdigheder og attraktioner, som I kan tage hele familien med ud at opleve, når I er på ferie i Østjylland. Vi trækker her kun et par stykke frem her som er særligt egnet for hele familien, men er du interesseret i at læse mere om de mange attraktioner og seværdigheder, der gemmer sig rundt omkring i Østjylland, så kan du om dem på vores attraktionsside lige her.
Generelt er der mange gode muligheder for oplevelser, der inkluderer dyr i Østjylland, men en af de helt store oplevelser, som Østjylland byder på for en familieferie, det er Kattegatcentret. Kattegatcentret er flere år kåret som det bedste akvarium i Norden og tager jer med under overfladen ikke bare i Kattegat men i flere af verdenshavene. Særligt sine hajer er Kattegatcentret kendt for. I kan opleve mange forskellige typer hajer; sandtigerhajen, de sort-og hvidtippede revhajer, pighajer og revlehajer er bare blandt de typer, som svømmer rundt i akvarierne. Kattegatcentret er et interaktivt akvarium, hvor I kan være med til at fange krabber, røre ved hajtænder og komme helt tæt på forhistoriske dyr. Et besøg i Kattegatcentret er en oplevelse, I sent glemmer!
En anden slags oplevelse, som hele familien kan hygge sig med, er Djurs Sommerland eller Tivoli Friheden i Aarhus. Disse parker med rutsjebaner og diverse attraktioner er både gode at besøge på en dag med solskin, men også når det er overskyet. Her kan I tilbringe hele dagen med sus i maven, store grin og masser af hyggelige oplevelser, når I bevæger jer rundt i parkerne. Det er en god måde for både store og små at få stillet behovet for adrenalinsus og leg!
Aktive ferieoplevelser i Østjylland
Der er desuden rigtig god mulighed for at være aktiv med hele familien. I kan leje kanoer flere steder på Østjyllands kyst eller i Aarhus og det giver jer mulighed for at tilbringe tid sammen med en aktivitet, som I højst sandsynligt ikke er vant til at lave sammen. I Nationalparken Mols Bjerge snor en 60 km. lang vandrerute sig. Landskabet i Mols Bjerge er over millioner af år blevet formet af de store mængder af is og vand, som er bevæget sig over området. Derfor er nationalparken relativt kuperet, men det skal ikke skræmme jer væk. Det er muligt at gå korte ture i nationalparken og de mange forskellige typer af natur gør området til hjem for sjældne insekter og dyr. Er I heldige, så møder I måske endda en havørn. Uanset om I er på gåben eller i kano, så kan I pakke en stor madkurv og gøre aktiviteten til en heldagsoplevelse, smække de trætte ben op eller lade de tunge arme hænge, når I kommer hjem til sommerhuset igen.
Kulturelle oplevelser med besøg i storbyen Aarhus
Aarhus er kendt for mange ting og interessante oplevelser for hele familien. Byen er velegnet til en udflugt, uanset hvem I er afsted på ferie. Her er masser at lave og opleve for både børnefamilier, grupper af venner og familier med flere generationer. Aarhus ligger en lille køretur fra sommerhusene, vi udlejer på Djursland. Det tager eksempelvis omkring 45 minutter at køre fra Ebeltoft til Aarhus, en time fra Juelsminde og tager I færgen fra Samsø, er I også hurtigt i Aarhus.
Først og fremmest er Aarhus kendt for det moderne kunstmuseum ARoS, som med sin ikoniske regnbuen på taget er blevet til et af den østjyske storbys helt unikke kendetegn. Også Den Gamle By er et populært udflugtsmål for turister, der giver mulighed for at rejse tilbage i tiden til starten af 1900-tallet og opleve en autentisk købstad fra fortidens Danmark. Det er ikke kun de populære attraktioner, som Aarhus associeres med. I 2017 blev Aarhus kåret som Europas Kulturhovedstad og I mærker fra første tur rundt i byen, at kultur, gastronomi og musik er stort for Aarhusianerne. Følger I åen, der snor sig gennem Aarhus midtby, får I et indblik i det nærmest myretuelignende travle liv, som kendetegner Østjyllands hovedstad. Får I brug for en pause og et pusterum, kan I sætte jer ved havnen og kigge på færgerne, der sejler til Sjællands Odde og Samsø eller gå en tur rundt i Dyrehaven ved Marselisborg Slot i Aarhus’ sydlige ende.
Tag en dagstur til Samsø
Er I på ferie i Østjylland og har I aldrig besøgt Samsø, kan I med fordel tage en dagstur til den skønne lille ø, der ligger ud for Aarhus. Færgen går flere gange dagligt og turen tager en time hver vej. Samsø er en utroligt hyggelig ø både til ferie og til dagsbesøg. Her er mulighed for at nyde gode og lange gåture langs vandet, spise lækker lokalt lavet mad og opleve både kunst, dyr og kulturhistorie på øens museer. Er I en familie afsted på tur, så kan I også overveje at prøve kræfter med Samsø Labyrinten, hvis mere end 5,5 km lange stisystem, gør labyrinten til verdens største ifølge Guinness World Records.
Samsø er kendt for den store mængde af råvarer, der produceres på øen. Dem kan I nyde på flere af øens restauranter, men går I ture rundt i øens små byer, lægger I hurtigt mærke til de mange butikker, der sælger brugskunst såvel som specielle lækkerier til madlavningen. Tilbring noget tid med at gennemgå et par af butikkerne og tillad at forkæle jer selv med nogle af specialiteterne. Når I kommer hjem fra ferien, så kan specialisternes smag tage jer med tilbage på ferie og minde jer om de mange skønne oplevelser, I har haft sammen i Østjylland.
Hvis I tager på en tur til Samsø, så er det en rigtig god idé, at I orienterer jer om, hvad der sker af ting og sager på øen. Nok er den lille, men der sker altid noget på Samsø, som det ville være ærgerligt at gå glip af!
Gode oplevelser med sommerhusudlejning i Østjylland
Østjylland er et rigtig dejligt område at tage på ferie i med familien. I får det bedste fra begge verdener med oplevelser i naturen og livet i storbyen alt sammen inden for kort afstand. Hos VillaVilla udlejer vi sommerhuse flere steder i Østjylland både på Djursland men også længere nede langs den østjyske kyst med plads til mellem 8 og 30 gæster. I kan gennem os tage på ferie på i Ebeltoft, Saksild, Fjellerup, Hvidbjerg, såvel som ved Grenå Strand, Juelsminde, Ahl Stand, Egsmark Strand og på Samsø. Du kan læse meget mere om de forskellige sommerhuse, vi udlejer i Østjylland lige her. Find det sommerhus, der passer bedst til din families behov. Vi lover dig, at I vil få mange skønne oplevelser på ferie i Østjylland!
Fakta om Østjylland
Indbyggere
1,3 mio. indbyggere
Kyststrækning
250 kilometer
Udflugtsmål
Tivoli Frheden, Den Gamle By, ARos Museum, AQUA, Kattegatcentret, Ree Park Safari og Djurs Sommerland.
Byer
Randers, Norddjurs, Favrskov, Aarhus, Skanderborg, Odder, Horsens, Samsø og Hedensted.
Attraktioner i Østjylland
Slotte, dyreparker og forlystelser: Sæt kursen mod Østjylland
Oplev historiske herregårde, storslået natur i Nationalpark Mols Bjerge og masser af spændende dyr i Randers Regnskov. Er du vild med fart og spænding, kan du ikke undgå at få en fantastisk dag i Tivoli Friheden i Aarhus.
I Vestjylland kan du opleve:
Aqua Aquarium og Dyrepark
Det familievenlige oplevelsescenter AQUA har til huse i Midtjylland og omfatter en smuk naturpark og Skandinaviens største ferskvandsakvarium. I naturparken
...
Se mere
ARoS
ARoS Kunstmuseum er designet som en terning på 43 meter med en farvestrålende regnbuering på toppen. Som gæst på museet
...
Se mere
Den Gamle By
I Den Gamle By kan du gå på opdagelse i Århus, som byen så ud fra det 17. til det
...
Se mere
Det Grønne Museum
Alt for sjældent tænker vi over, hvilket arbejde der skal gøres, før vores mad kommer på bordet. På Det Grønne
...
Se mere
Djurs Sommerland
I Djurs Sommerland er der mere end 60 forskellige forlystelses fordelt over de otte temalande Bondegårdsland, Piratland, Vikingeland, Vandland, Mexicoland,
...
Se mere
Fregatten Jylland
På halvøen Djursland kan du gå ombord i Fregatten Jylland, der måler imponerende 102 meter fra for- til agterstavn. Mandskabsrummene
...
Se mere
Givskud Zoo
Givskud Zoo vil ikke kun underholde publikum men parken har også forpligtet sig til at bevare truede dyrearter. I Givskud
...
Se mere
Glasmuseet Ebeltoft
Glas har evnen til at lege med lys på en måde, som næsten ingen andre materialer kan. Glas i sig
...
Se mere
GorillaPark
I Gorillapark kan I udfordre jer selv og jeres klatreevner. Her er der ægte spænding – er I modige nok
...
Se mere
Kattegatcentret
Kattegatcentret – så tæt har du aldrig været på verdenshavenes fascinerende beboere. Kattegatcentret er et udflugtsmål i særklasse: Har du
...
Se mere
Madsby Legepark
Madsby Legepark er en mellemting mellem forlystelsespark og en legeplads. Parken har hvert år flere besøgende end mange forlystelsesparker, men
...
Se mere
Marselisborg Slot
Oplev historiske herregårde, storslået natur i Nationalpark Mols Bjerge og masser af spændende dyr i Randers Regnskov. Er du vild
...
Se mere
Moesgård Museum
På 16.000 moderne kvadratmeter præsenterer Moesgård Museum etnografiske og arkæologiske udstillinger. Selve museumsbygningens fremragende arkitektur er i høj grad en
...
Se mere
Mols Bjerge
I Nationalpark Mols Bjerge kan du gå på opdagelse blandt historiske herregårde og enestående naturlandskaber. Tag på udflugt til den
...
Se mere
Randers Regnskov
Det regner måske nok en del i Danmark, men en regnskov i Østjylland? Ja, du læste rigtigt. Besøg regnskovens dyr
...
Se mere
Ree Park Safari
Ree Park er fuld af interaktive oplevelser, der lader dig opleve klodens dyrearter på en helt ny måde. Prøv f.eks.
...
Se mere
Skandinavisk Dyrepark
I Skandinavisk Dyrepark kan du opleve isbjørne og rovfugleshows. Skandinavisk Dyrepark er hjem for mange forskellige dyrearter, der alle stammer
...
Se mere
Tivoli Friheden
Forlystelsesparker henvender sig måske først og fremmest til børn, men i Tivoli Friheden venter der hele familien en uforglemmelig dag.
...
Se mere