Luksus sommerhuse på Bornholm

Tag på en fantastisk ferie på Bornholm i et luksussommerhus fra VillaVilla. Vores luksus sommerhuse er beliggende i rolige og naturskønne omgivelser, og har alt fra pool til aktivitetsrum og meget mere!

Hvor vil du gerne rejse hen?
Vælg den ønskede periode
Personer
Prisinterval
Faciliteter
Flere filtre

Der blev fundet 6 sommerhuse, som matcher din søgning

Udlejning af luksus sommerhuse på Bornholm med pool

Bornholm er en særlig del af Danmark, som er kendt under flere navne bl.a. Klippeøen, Solskinsøen og Østersøens Perle. Naturen er enestående! Når du besøger et af vores luksussommerhuse på Bornholm kan du opleve de lange, smukke og skønne sandstrande, klipper, bakker og marker.

Bornholm er en attraktion i sig selv, men byder også på kultur og oplevelser for både børn og voksne. Besøg de mange keramikere, små fødevareproducenter, delikatessebutikker, sommerfugleparken i Nexø og se rovfugleshowet i Rønne. Mulighederne er utallige, når du tager i luksus sommerhus på Bornholm, og vi anbefaler, at I oplever hele øen.

10 grunde til at vælge et luksus sommerhus på Bornholm:

  1. Det unikke landskab med både klipper og lange sandstrande.
  2. De mange historiske attraktioner som fx Christiansø og Hammershus.
  3. De mange lækre lokale fødevarer og delikatesser.
  4. Mulighederne for outdoor sport som klatring, MTB og vandsport. 
  5. De korte afstande rundt på øen.
  6. De gode cykelruter som fx Kystruten. 
  7. Stemningen i de små havnebyer som Gudhjem og Allinge.
  8. Den skønne dialekt hos de lokale.
  9. De gode øl fra Svaneke Bryghus. 
  10. Luksussommerhusene ved Dueodde Strand.  

Når I skal leje luksus sommerhus på Bornholm har vi et bredt udvalg af store sommerhuse med pool, spabad og flere fælles faciliteter, hvor der er plads til familien. Med en feriebolig på Bornholm kan I skabe minder for livet. Vores mange luksus sommerhuse har en helt forrygende beliggenhed, og er udstyret med nydelig møblering og mange værelser.

På Bornholm finder I alt fra gastronomiske oplevelser til kunst, natur og spændende historie. Bornholm rummer oplevelser for både børnefamilier, aktive oplevelser, og vennegruppen, som er ude efter madoplevelser i verdensklasse. Vi har samlet lidt inspiration til et skønt ophold her.

Har du lyst til at læse mere? Så klik på: “Sommerhusområder på Bornholm“.


Klippelandskab på Bornholm
Klipper på Bornholm

Sommerhusferie på Bornholm

Bornholm er en helt særlig del af Danmark og rummer oplevelser for både børnefamilier, jer der er til aktive oplevelser, og vennegruppen som er ude efter madoplevelser i verdensklasse. Vi har samlet lidt inspiration til ferien på Solskinsøen lige her. 

Naturen på Bornholm

Solskinsøen Bornholm er kendt for sin enestående natur. Ferieøen er efterspurgt, og derfor er det en god idé at leje et sommerhus eller en velindrettet ferielejlighed i god tid. En tur til Bornholm bør inkludere oplevelser som Almindingen, Ekkodalen, Rytterknægten, Rokkestenen og Bastemose. Almindingen er én af Danmarks største skove, mens Ekkodalen er kendt for sin sprækkedal. Rytterknægten er Bornholms højeste punkt, og Rokkestenen er en berømt vandreblok. Bastemose er Almindingens største og mest artsrige mose, og her kan du spotte en række fuglearter og opleve det rige dyreliv.

Oplevelsescenteret Natur Bornholm

NaturBornholm er et oplevelsescenter, der fokuserer på Bornholms historie. Det ligger ved Klintebakken i Aakirkeby. NaturBornholm blev åbnet i 2000 af Prins Henrik og initiativtageren, Birthe Juel-Jensen. Besøgende kan høre Bent Jørgensen fortælle om Bornholms historie i det store stenhus. Centeret har en række naturvejledere. Det er den største turistattraktion på Bornholm og kan have været inspireret af Anders Nyborg og Jørn Utzons’ grandiose planer for Naturama i Gudhjem.

Skøn natur tæt på vores sommerhus Bornholm

Spændende udflugter i Bornholms unikke natur

Du kan benytte sommerhuset og de mange aktiviteter som f.eks. flot swimmingpool, bordtennis, dart og PlayStation, men der er også utallige muligheder for spændende udflugter til øens mange naturområder og historiske seværdigheder.

Almindingen, Rytterknægten og Rokkestenen på Bornholm

Almindingen er den største skov på Bornholm, og her finder I også Bornholms højeste punkt Rytterknægten. Tag turen op i tårnet Kongemindet fra 1856, og se den enestående udsigt over Bornholm. Kongemindet blev bygget i sin tid, som minde om et besøg på Bornholm fra Kong Frederik VII og Grevinde Danner i 1851.

Fra Rytterknægten kan I gå til den kendte sprækkedal Ekkodalen og råbe de berømte ord: Hvad drikker Møller!? Undervejs på gå turen kommer I forbi noget af Bornholms ældste skov som er ca. 200 år gammel, og den store sten Rokkestenen.

Rokkestenen i Almindingen er bare én af tre rokkesten på Bornholm. Øens store rokkesten er levn fra den sidste istid. Prøv om I kan finde det helt rigtige sted at skubbe så stenen rokker. Rokkestenen i Alminden er den 3. største rokkesten på Bornholm. Den største ligger i Paradisbakkerne og den 2. største rokkesten finder I i Rutsker Højlyng på Nordbornholm.

Besøgscentret på Hammershus

I 2018 åbnede det nye besøgscenter ved Hammershus, som er Nordeuropas største borgruin, og oplevelsen ved den historiske borgruin kan nu kombineres med et besøg i den unikke bygning med en udstilling, som er tegnet af den norske arkitekt Christoffer Harlang. Bygningen passer perfekt ind i det særlige landskab og giver en smuk panoramaudsigt til Hammershus.

Ved Hammershus kan I deltage i forskellige rundvisninger med fortælling, og her er ture for både børn og voksne. Børnene kan også tage med på skattejagten Mysteriet som foregår via smartphone. Der er masser af muligheder for at få en fantastisk oplevelse ved den gamle borgruin Hammershus.

Hammershus på Bornholm - find et sommerhus tæt på

Besøg Christiansø og Frederiksø

Et besøg på Christiansø og Frederiksø er også noget helt særligt. Fæstningen Christiansø blev bygget af Christian V i slutningen af 1600-tallet i forbindelse med svenskekrigene. Øerne er en del af øgruppen Ertholmene og turen fra Gudhjem til Christiansø tager ca. 1 time. Fra Christiansø kan I gå over hængebroen til den mindre Frederiksø, som har ca. 30 beboere. Christiansø har ca. 90 fastboende beboere.

Oplev historien på Bornholms Middelaldercenter

Bornholms Middelaldercenter er et unikt kulturcenter beliggende i Gåsetofte på Bornholm. Centeret er et levende museum, der bringer fortiden til live med en række interaktive udstillinger. Her kan besøgende opleve, hvordan livet var på Bornholm i middelalderen og lære om kultur, samfund og teknologi fra denne periode, samt høre gode historier fra tiden.

Centeret har en række velbevarede middelalderbygninger, hvor besøgende kan opleve, hvordan folk levede i middelalderen. Der er også en række oplevelses- og undervisningsaktiviteter for børn, herunder kostume prøvning, bue- og pil-skydning og vævning. Bornholms Middelaldercenter er et must-visit sted for alle, der er interesserede i middelalderhistorie. Centeret giver besøgende en unik mulighed for at opleve, hvordan livet var på Bornholm i middelalderen.

Oplevelser i Rønne 

Bornholms “hovedstad” Rønne er med sine charmerende bindingsværkshuse og krogede gader absolut et besøg værd. Her kan I bl.a. besøge keramikfabrikken Hjorts Keramik eller det kulturhistoriske Bornholms Museum. Har I ikke selv cykler med til Bornholm, kan I leje cykler i Rønne og tage nogle af de smukke cykelture langs klippekysten i løbet af ferien.

I Rønne kan I også tage børnene med til rovfugleshow og se både falke og ørne jage. Bornholms Rovfugleshow er dog ikke kun rovfugle. Her er også både edderkopper, slanger og klappedyr som f.eks. kaniner, geder og ponyer. I kan også tage et smut forbi Rønne Havn, hvor i kan nyde det smukke hav. Dette er også et ideelt sted at gå på udkig, hvis i leder efter lokalt fanget fisk.

Tag et kig forbi Bornholms Kunstmuseum

Bornholms Kunstmuseum er en moderne kunstinstitution beliggende i Rønne, hovedstaden på Bornholm, Danmark. Museet blev grundlagt i 1997 og har siden da været en central kulturinstitution for øen, der er kendt for sin smukke natur og unikke kultur. Samlingen af Bornholms Kunstmuseum består af en blanding af dansk og international samtidskunst og omfatter værker af nogle af de mest anerkendte kunstnere i Danmark og resten af verden.

Museet har et stærkt fokus på samtidskunst og præsenterer udstillinger af etablerede og opkommende kunstnere. Derudover arrangerer museet også en række kulturelle begivenheder, såsom workshops, foredrag og performancekunst. Bornholms Kunstmuseum har en række unikke features, herunder en stor udendørs skulpturpark, der giver besøgende mulighed for at opleve kunst i naturen. Parken indeholder en samling af permanente skulpturer, der er udstillet i et malerisk landskab.

Museet har også et veludstyret børne- og ungdomsrum, hvor børn og unge kan udforske kunst på en sjov og interaktiv måde. Der er også en café og en butik, hvor besøgende kan købe unikke souvenirs og bøger om kunst. Bornholms Kunstmuseum et must-visit sted for alle, der er interesserede i samtidskunst og kultur. Museet er en stærk repræsentant for Bornholms unikke kultur og en væsentlig del af øens kunst- og kulturlandskab.

Madoplevelser på Bornholm

Bornholm er kendt for sine mange silderøgerier, og måske er det her der skal smages på et stykke Sol over Gudhjem? Selvom retten siges at være opfundet af en kok i København, er den blevet synonym med Bornholm og øens mange silderøgerier. Siden 2009 har Sol over Gudhjem også været en kokkekonkurrence som foregår på Bornholm hvert år i juni på havnen i Gudhjem.

Udover silderøgerierne er Bornholm de seneste år blevet kendt for andre lokale råvarer og delikatesser. I Svaneke kan I besøge Bülow Lakrids og Svaneke Bryghus, i Gudhjem ligger Karamel Kompagniet med de himmelske karameller, og i Nexø kan I nyde den særlige Bornholmske snaps syp. Også restaurant scenen på Bornholm er i udvikling. I 2016 fik Bornholm sin første Michelinstjerne, da restaurant Kadeau i Rønne fik sat Bornholm på det gastronomiske danmarkskort.

Aktiv ferie på Bornholm 

På Bornholm er der mange muligheder for en aktiv ferie, når du besøger et luksussommerhus eller en hyggelig og velindrettet lejlighed. Øen kan med fordel opleves på cykel på de mange uforstyrrede cykelruter. Vandreruten Kyststien, som går øen rundt, er i alt 120 km., men opdelt i etaper. så her er mulighed for dagsture, eller længere vandreture for de øvede. Naturområderne Paradisbakkerne og Almindingen byder også på smukke vandreture.

Klippeøen er selvfølgelig også ideel til klatring, rapelling og til ture på mountainbike. Området ved Opalsøen er særligt besøgt af klatrere og mountainbikere. MTB sporene på Bornholm er kendt som noget helt særligt pga. det unikke terræn, og kan give selv øvede MTB’ere udfordringer ud over det sædvanlige.

Sommerhus nær Bornholms bedste strand

Bornholm er et mekka for strandløver og badenymfer. Vores luksussommerhuse ligger alle mellem Snogebæk og Dueodde, tæt på den smukke Dueodde Strand, der er kåret af rejseguiden Lonely Planet som én af de bedste strande i Europa. Men der findes mange andre gode badestrande på Bornholm. Strækningen fra Hasle til Balka syd om øen er faktisk en lang sandstrand på ca. 50 km. Badestrandene på den sydlige del af øen er lavvandede og dermed særligt populære hos børnefamilier.

Klippeøen

Bornholm er kendt som Klippeøen, og særligt Nordøen er karakteriseret ved det unikke klippelandskab. Her er der mange klippeformationer at udforske, som de kendte Helligdomsklipperne, som I kan opleve på strækningen mellem Tejn og Gudhjem. Klipperne er navngivet efter en gammel hellig kilde, som havde sit udløb ved klipperne. Besøger I Hammershus og går en tur ad Kyststien, kan I vest for borgruinen se en anden spændende klippeformation. Her ligger klipperne kamelhovederne, der ligner to kamelhoveder, som kigger mod land. Til højre for kamelhovederne ligger en anden formation, som ligner et løvehoved.

Bornholm året rundt

Selvom de fleste gæster gerne vil til solskinsøen i sommerhalvåret, er Bornholm en oplagt destination til både efterårsferien, vinterweekend og sommerhustur i foråret. Vores poolsommerhuse sikrer at I kan tage på badeferie på Bornholm året rundt. Luksussommerhusene ved Dueodde har alle sjove aktiviteter som f.eks. billard, bordfodbold, og bordtennis. I november, januar og februar kan husene på Bornholm også lejes i en weekend fra fredag – søndag. Så hvis I leder efter den perfekte ramme for årets familieweekend, eller sammenkomsten med vennerne, så er Bornholm et oplagt valg. Den unikke natur giver gæsterne oplevelser året rundt, og mange gallerier og små butikker er åbne året rundt. Det er værd at opleve øen året rundt.

Billard i sommerhus til 16 gæster

Ofte stillede spørgsmål om sommerhus på Bornholm

Hvor ligger jeres sommerhuse på Bornholm

Vores luksushuse ligger alle mellem Dueodde og Snogebæk på den sydlige del af Bornholm. Området er særlig kendt for de lange hvide sandstrande. Her ligger også det ikoniske Dueodde Fyr som med sine 47 meter er Nordeuropas højeste fyrtårn. Tag turen op ad trapperne og få en fantastisk udsigt over hele den sydlige del af Bornholm.

Hvornår har I ledige sommerhuse på Bornholm

Luksushusene på Bornholm udlejes hele året rundt. Husene lejes ud på ugebasis fra lørdag – lørdag. I november, december og januar (jul og nytår undtaget) kan alle vores sommerhuse på Bornholm lejes på weekendbasis. Sommermånederne lejes hurtigt ud og det er derfor godt at være i god tid, ofte allerede i januar måned, hvis I skal holde sommerferien i et luksussommerhus på Bornholm. Brug søgefunktionen og kalenderen og søg efter ledige huse på Bornholm. Har du brug for mere information er du altid velkommen til at kontakte os, så hjælper vi dig gerne med at finde det perfekte sommerhus til din ferie på Bornholm.

Hvor store er sommerhusene på Bornholm?

På Bornholm har vi sommerhuse med plads til 10, 18, 20 eller 22 personer. Vores luksussommerhuse er alle moderne, rummelige huse med god plads til hele familien.

Sommerhusudlejning Bornholm

Mange mennesker elsker de mange luksus sommerhuse på Bornholm. Hvis I skal leje et sommerhus på Bornholm, så er I kommet til det rette sted. Bornholm er et besøg værd året rundt. Vi tilbyder dog også sommerhusudlejning i mange andre dejlige områder i Danmark, på Øland i Sverige og i Nordtyskland. Find et dejligt sommerhus på Bornholm.