Afstand til
150 m til stranden
500 m til indkøbsmuligheder
500 m til nærmeste restaurant
2200 m til en golfbane
I første række til havet – lækkert 7-værelses sommerhus med det hele
Med beach house-indretning, pool, spa og diverse aktiviteter til store og små ligger dette store sommerhus bare 150 meter fra Marielyst strand, som i flere år er kåret til en af Danmarks bedste badestrande. Udover den korte afstand til saltvand og sand mellem tæerne, er nærområdet i Marielyst kendt for et hyggeligt byliv med mange forskellige caféer, is-kioske og butikker.
Selvom beliggenheden taler for at være udenfor, er der også masser at give sig til indenfor. Tag en svømmetur i den indendørs swimmingpool med vandrutsjebane og modstrømsanlæg, sænk jer ned i det boblende spabad eller sid en stund i den varme sauna for den fulde følelse af velvære og selvforkælelse.
Orker man ikke vandet ude eller inde, så har vi andre aktiviteter at byde på i huset på Bøtølundvej. I aktivitetsrummet er der nemlig kombineret billard- og bordtennisbord, bordfodbold og PlayStation 4. Her er også en sofagruppe og en bar, så der er rig mulighed for at hygge, mens man kigger på de spillende.
I sommerhuset er der syv værelser med enten 2 enkeltsenge eller 1 dobbeltseng og en hems med 4 madrasser.
Husets midte, køkkenalrummet, er både rummeligt og veludstyret med dobbelt ovn, opvaskemaskine og køleskab. Udover den rigelige plads til de flittige kokke, er der også god plads ved det lange spisebord foran brændeovnen, hvor der kan dækkes flot op til feriemad eller festlige begivenheder.
Der er også en delvist overdækket terrasse, hvor maden kan tilberedes på grillen. Plads til at alle mand kan hygge sig sammen.
I området ligger også en stor fælles naturlegeplads og en hoppepude som kan bruges af områdets gæster.
Vi ligger placeret i et bilfrit område, hvilket betyder at parkering ikke foregår ved de enkelte huse, men på en fælles parkeringsplads i området. Det er dog muligt at læsse bagagen af eller lade sin elbil på en vendeplads ved huset.
Ofte stillede spørgsmål om denne hustype
Det er muligt at tilkøbe linnedpakke med linned og to håndklæder (ét stort og ét lille) til 135 kroner pr. styk. Alternativt kan det medbringes.
Ja, brænde til brændeovnen skal medbringes, men kan ofte købes lokalt i små portioner.
Ja. Spil til PlayStation skal I selv medbringe.
Ja. Der er altid minimum 1 barneseng og 1 barnestol i vores huse – vær dog opmærksom på, at madras hertil skal medbringes.
Ja. Poolen er altid opvarmet til mellem 26-29 grader og altså klar til brug allerede ved ankomst.
Ja. Der er altid dyner og hovedpuder til det antal personer, som huset tillader. Dog skal man selv medbringe dyner og puder til børnesenge.