Afstand til
1300 m til stranden
1000 m til indkøbsmuligheder
1100 m til nærmeste restaurant
400 m til en golfbane
Skønt 16-personers sommerhus ved det hyggelige Marielyst
Gode rammer til en større familie, masser aktiviteter indendørs og kort afstand til en af Danmarks bedste badestrande – det er bare lidt af, hvad dette 16-personers sommerhus kan prale af. Med en afstand nær ferieparadiset i Marielyst, samt et væld af mulighed på matriklen, skal i lede længe efter en bedre destination til jeres ferie.
Mulighederne starter i sommerhusets helt egen badeafdeling. Her finder I en 18 m2 stor pool med tilhørende vandrutsjebane og romersk trappe, hvor en dukkert kan nydes uanset årstiden. I kan derudover benytte jer af rummets spabad og sauna, hvis feriefølelsen skal nå helt nye højder.
Husets lækre aktivitetsområde taler til legebørn i alle aldre, som ønsker at duellere og grine sammen. Med både bordfodbold, billard- og bordtennisbord, dart og spille-konsoller er mulighederne mange – og en turnering i alle aktiviteterne er tillige et familie-hit. Finder du dig bedre til rette i rollen som tilskuer, kan dette ske fra rummets bar, hvor en kølig forfriskning kan nydes.
I husets primære opholdsrum er der indrettet en hyggelig sofakrog, hvor der kan hygges med en god film eller bog, mens der kokkereres i køkkenet. Ved det store spisebord kan alle husets gæster naturligvis sidde samlet og nyde en lækker bid mad, som nemt kan kokkereres i husets stilfulde og velindrettede køkken.
På den delvist overdækkede terrasse kan aftensmaden tilberedes på grill, solen kan nydes i solsengene eller en kop kaffe kan nydes i haven, som er omkranset med høj beplantning, som giver privatliv for hele familien. Børnene kan tage et hop på trampolinen, gynge i haven, lege på havens legetårn eller spille fodbold på den store græsplæne i den ugenerede baghave.
Huset er indrettet med to særskilte soveområder med 3 hyggelige soveværelser i hver afdeling og dertilhørende badeværelse – en oplagt indretning til den store familie eller flere hold venner. Desuden har huset en stor hems, der gør det let at have overnattende gæster. Denne hems med eget tv er særligt et hit blandt husets unge gæster.
Huset har en 11kw bil ladestander.
Bemærk venligst, de viste udendørsbilleder er demo-billeder.
Ofte stillede spørgsmål om denne hustype
Det er muligt at tilkøbe linnedpakke med linned og to håndklæder (ét stort og ét lille) til 135 kroner pr. styk. Alternativt kan det medbringes.
Ja, brænde til brændeovnen skal medbringes, men kan ofte købes lokalt i små portioner.
Ja. Spil til PlayStation skal I selv medbringe.
Ja. Der er altid minimum 1 barneseng og 1 barnestol i vores huse – vær dog opmærksom på, at madras hertil skal medbringes.
Ja. Poolen er altid opvarmet til mellem 26-29 grader og altså klar til brug allerede ved ankomst.
Ja. Der er altid dyner og hovedpuder til det antal personer, som huset tillader. Dog skal man selv medbringe dyner og puder til børnesenge.