Afstand til
350 m til stranden
1000 m til indkøbsmuligheder
1500 m til nærmeste restaurant
7000 m til en golfbane
Lækkert poolsommerhus i ferieparadiset Ålbæk
I det Nordjyske ferieparadis Ålbæk – ikke langt fra Skagen – finder I dette hyggelige sommerhus til 18 personer. Området er præget af flot natur og er særligt indbydende til lange gåture for hele flokken. Gåturen kan endda uden problemer gå til vandet, da der fra sommerhuset er under 1 km til strand og badetur i Ålbæk Bugt. Indendørs mødes I af lyse rum, masser af aktiviteter og god plads til at samle hele familien.
Sommerhuset har to forskellige aktivitetsafdelinger, som sikrer mange grin og store smil uanset årstiden. Sommerhuset kan prale af sin helt egen poolafdeling med 18 m2 stor swimmingpool, en sauna og et spabad til 4-6 personer. Poolen har vandrutsjebane og modstrømsanlæg og er med garanti et hit blandt børnene.
Badeoplevelserne fortsætter udendørs, hvor husets varme udespa er at finde på terrassen. Her kan wellnessfølelsen ramme jer og en varm dukkert nydes.
Derudover finder I et stort aktivitets- og spillerum. Her kan I dyste i både billard, bordtennis, bordfodbold og dart. Forholder man sig bedre som tilskuer, kan dette gøres i rummets bar, hvor en kølig forfriskning kan nydes. I sofagruppen ved fjernsynet finder i en PlayStation 4, hvor I kan spille (husk spil) eller se en god film, hvis afslapning er på programmet.
I husets midte ligger køkkenalrummet, som tillige har god plads til alle husets gæster. Her er højt til loftet og god plads rundt om spisebordet, så alle mand kan samles. Køkkenet er veludstyret med 2 ovne, 2 opvaskemaskiner og ekstra kogeplader – de store middage, skulle altså ikke være et problem.
I køkkenalrummet finder I ligeledes sofagruppen, som befinder sig tæt på sommerhusets brændeovn, hvorfra en hyggelig varme kan sprede sig på kølige dage.
De 18 sovepladser fordeler sig på 7 dobbeltværelser og 4 ekstra sovepladser på hems (bedst til børn og unge). I alt har huset 3 badeværelser.
På den delvist overdækkede terrasse er der rig mulighed for at nyde den danske sol. Her er havemøbler og grill, så I kan holde grillaften. Desuden er der gynge, trampolin og legetårn til børnene.
Ofte stillede spørgsmål om denne hustype
Det er muligt at tilkøbe linnedpakke med linned og to håndklæder (ét stort og ét lille) til 135 kroner pr. styk. Alternativt kan det medbringes.
Ja, brænde til brændeovnen skal medbringes, men kan ofte købes lokalt i små portioner.
Ja. Spil til PlayStation skal I selv medbringe.
Ja. Der er altid minimum 1 barneseng og 1 barnestol i vores huse – vær dog opmærksom på, at madras hertil skal medbringes.
Ja. Poolen er altid opvarmet til mellem 26-29 grader og altså klar til brug allerede ved ankomst.
Ja. Der er altid dyner og hovedpuder til det antal personer, som huset tillader. Dog skal man selv medbringe dyner og puder til børnesenge.
Attraktioner i nærheden
Klik for at læse mere om områder og VillaVilla-huse i nærheden
Se alle attraktioner i området