Udlejning af skønne sommerhuse i Blokhus
Den lille badeby Blokhus ligger ud til Jammerbugten ved det brusende Vesterhav. Blokhus er en del af Jammerbugt Kommune i Region Nordjylland. Afstanden mellem Blokhus og Løkken i Nordvestjylland er kun 15 kilometer i luftlinje. Når I lejer et luksus sommerhus i Blokhus, er I tæt på den brede sandstrand, Blokhus by med mange butikker, det hyggelige torv med sommerkoncerter og caféliv, og et væld af gode oplevelser, spændende attraktioner og seværdigheder for hele familien i Nordjylland.
Se alle vores sommerhuse i Nordjylland.
Store sommerhuse i Blokhus
Blokhus Strand
Blokhus Strand regnes for en af Danmarks smukkeste og bredeste strande. Her vajer det blå flag naturligvis sommeren igennem, og Blokhus Strand er da også exceptionelt ren og uspoleret. Du kan køre direkte ned til stranden med bilen. De mange lune gryder i klitterne på Blokhus Strand giver god læ for vinden. Stranden er flankeret af talrige hvide badehuse, og om sommeren er kompetente livreddere på plads til at garantere badesikkerheden. Surferne elsker Vesterhavets barske vindforhold og vilde bølger, og holder derfor gerne ferie i Blokhus. Når det har stormet i Blokhus, har du som turist gode muligheder for at finde rav. En tur på stranden i Blokhus kan også anbefales om efteråret og vinteren. Hvis I lejer et luksus sommerhus ved Blokhus, kan I nyde det barske vejr ude i vinterhalvåret, og hygge jer med spa og sauna, når I kommer indendørs. Ren hygge og afslapning!
Naturen ved Blokhus
Med til ferie i et luksus sommerhus hører også oplevelser i Danmarks dejlige natur. Naturen rundt omkring Blokhus lokker også med store oplevelser. Bagved stranden ligger et fantastisk naturlandskab bestående af skove, heder og klitter. Disse naturskønne omgivelser egner sig perfekt til at blive udforsket til fods, på cykel eller til hest. I Blokhus Klitplantage kan du opleve et rigt dyreliv. Fra udsigtspunktet Guldagerhøj kan du se udover hele Jammerbugten.
Oplevelser ved Blokhus
Blokhus var tidligere en fiskerlandsby, men er i dag primært kendt som ferieby. Blokhus har dog andet og mere end bare stranden at byde på. Udover hyggelige caféer og restauranter med udendørsservering, er der også gode shoppingmuligheder i Blokhus. På byens torv finder du mange restauranter, butikker og kiosker.
Kulturoplevelser ved Blokhus
Ane Justs Have
Haven kaldes også Haven i Hune, og ligger i den lille by Hune kun 5 minutters kørsel fra Blokhus Strand. Haven er anlagt af maler Ane Just og arkitekt Claus Bonderup. Ane Justs Have er åben for besøgende fra juni – september.
Blokhus Lys
I Hune finder I også Blokhus Lys hvor I kan lave jeres helt egne stearinlys. Brug en af de regnvåde dage i sommerhus i Blokhus på at dyppe jeres egne lys. Hos Blokhus Lys står personalet klar med gode råd og vejledning.
Blokhus Redningsstation
Redningsstationen i Blokhus blev opført i 1852, og fjernet i 1944 af den tyske besættelsesmagt. Den nuværende redningsstation er derfor en rekonstruktion. Kig indenfor på redningsstationen, hvor der er skiftende udstillinger og formidling af redningsstationens historie.
Børneoplevelser ved Blokhus
Udover den dejlige badestrand i Blokhus, er der mange andre muligheder for at aktivere børnene på sommerhusturen. Både i Blokhus og over hele Nordjylland vrimler det med børnevenlige aktiviteter. Vi har samlet et lille udpluk af mulighederne herunder.
Skulpturparken Blokhus
Skulpturparken i Blokhus er en 20.000 m² stor park med oplevelser for både børn og voksne. Her er både kunstværker i forskellige materialer, sansehaver og legeområder for børnene med hoppepude, junglesti, gynger og meget mere. Hver sommer indtages skulpturparken af sandskulptører fra hele verden, når Blokhus Sandskulptur Festival løber af stablen. I julemåneden forvandles skulpturhaven til Magisk Jul med masser af julelys, julemarked og hyggeligt julestemning.
Fårup Sommerland
Er I til fart og spænding, så er et besøg i Fårup Sommerland et must på ferien. Med de vildeste rutsjebaner og Danmarks største badeland er Fårup Sommerland et hit hos de fleste børnefamilier.
Aalborg Zoo
Tag en tur til Aalborg Zoo hvor I kan opleve over 100 eksotiske dyrearter. Her venter masser af lærerige oplevelser for hele familien.
Nordsøen Oceanarium
Interesserer du dig mere for livet på havets dyb, kan du glæde dig til et besøg på Nordsøen Oceanarium, hvor du kan hilse på hajer og mange andre slags fisk.
Aktiv ferie i Blokhus
Gateway Blokhus i Blokhus Klitplantage er det perfekte udgangspunkt for den aktive ferie i Blokhus. Her kan I tage en tur på mountainbike på, snøre løbeskoene og løbe en tur på motionsstien, vandre en god lang tur på én af de mange vandreruter, eller blot nyde børnenes leg på naturlegepladsen. Her er mange muligheder for at få en aktiv naturoplevelse med hjem fra ferien. Gateway Blokhus er det helt oplagte sted at samles om aktive oplevelser, når I er i sommerhus i Blokhus, og her kan I sagtens få en hel dag til at gå sammen.
Udflugtsmål i nærheden af Blokhus
Der venter masser af spændende oplevelser i lokalområdet omkring Blokhus. Knap 22 kilometer fra Blokhus i Løkken ligger det gamle Børglum Kloster, der blev bygget i det 12. århundrede. I disse usædvanlige rammer kan du opleve forskellige udstillinger samt nyde en gåtur i klostrets unikke urtehave.
Rubjerg Knude Fyr
Rubjerg Knude Fyr er et andet spændende udflugtsmål i området. Det gamle fyr ligger højt hævet over havet midt i et ørkenlandskab af meterhøje klitter, og fra toppen har du en fantastisk udsigt over det særprægede landskab. Måske får du endda øje på nogle af områdets mange rovfugle. Rubjerg Knude fyr blev under stor bevågenhed flyttet 70 meter i 2019, efter en imponerende indsats fra en lokal murermester.
Ud at spise i Blokhus
Vil I slippe for køkkentjansen i sommerhuset, er der mange muligheder for at få noget godt at spise ude i Blokhus. Byen summer af liv i sommermånederne, og flere steder kan I sidde ude og nyde vejret og sommerstemningen i byen. Her er både gode restauranter med fisk og andet godt på menuen og små hyggelige caféer. Til sommeren hører selvfølgelig også is, og Blokhus har naturligvis også mange muligheder for at få stillet sulten i dessert maven med en stor isvaffel.
Musik i Blokhus
På torvet i Blokhus står byens friluftsscene. Her er der sommeren igennem underholdning og koncerter for områdets mange gæster. Så tag familien under armen, og kom ned på torvet i Blokhus, nyd en kold fadøl og den gode sommerstemning sammen.
Sommerhus udlejning i Blokhus, Nordjylland
Hos VillaVilla har vi specialiseret os i sommerhusudlejning over hele landet, så I altid har mange muligheder for at finde netop det luksus sommerhus, der passer perfekt til jer og jeres behov. Udover vores luksus sommerhuse i Blokhus, finder du også luksus sommerhuse i andre områder. Se bl.a.: Sommerhus Løkken, Grønhøj og Ålbæk ved Skagen.