Store & familievenlige sommerhuse nær Jægerspris Bugt

Tag hele familien med i sommerhus ved Jægerspris. Her får du store sommerhuse, hvor der er plads nok og med masser af underholdning.

Hvor vil du gerne rejse hen?
Vælg den ønskede periode
Personer
Prisinterval
Faciliteter
Flere filtre

Der blev fundet 2 sommerhuse, som matcher din søgning

Alternative resultater

Ferie i sommerhus ved Jægerspris

Sommerhuset, I har mulighed for at leje ved Jægerspris Bugt, er ideelt, hvis I er en større familie eller flere vennepar, som gerne vil nyde feriedagene sammen. Her er nemlig plads til 16 personer og sommerhuset ligger kun 45 minutters kørsel fra det travle liv i København. I dette sommerhus kan I komme helt ned i gear og tilbringe rigtig kvalitetstid sammen.

Sommerhuset ligger tæt på Jægerspris Bugt, Roskilde Fjord og de nordsjællandske områder med sommerhuse. I finder en afslappende og rolig atmosfære i området, som sætter rammen for den ferie, I gerne skulle nyde sammen. Tæt på ligger Frederikssund, hvor I kan nyde et spil golf eller tage en tur rundt i den hyggelige gågade og byens havnemiljø. 

Se hele vores fantastiske udvalg af sommerhuse i Nordsjælland.

Jægerspris Slot
Badebro ved Jægerspris Bugt

Sommerhusets faciliteter

Sommerhuset tæt ved Jægerspris Bugt byder på mange lækre faciliteter. Sommerhuset blev bygget i 2021 og er opført i en lys, rummelig og familievenlig stil.

Soveværelserne er del op i to soveafdelinger, hvilket bidrager til muligheden for privatliv, hvis I er to større familier afsted. Så kan I overtage en afdeling hver eller I kan sørge for, at de gæster, der har samme døgnrytme, kan sove i samme afdeling. På den måde sikrer I jer, at I bedst muligt tager hensyn til hinanden og at alle får opfyldt deres behov for ro, middagslure eller for at kunne sove længe. Derudover er der bygget en hems i sommerhuset med plads til fire overnattende gæster. Hemsen er særligt populær blandt børnene, fordi de kan få lov at skabe sig deres helt egen hule, hvor de kan lege og føle sig ‘fri for voksne’.

I er sikret timevis af sjov i dette sommerhus. Sommerhuset har nemlig både sin egen poolafdeling og et aktivitetsrum. Så selv hvis I er afsted i vintermånederne og vejret ikke er til bevæge sig ud overhovedet, er I godt underholdt hele ferien igennem. Tænd op for pejsen og nyd dagene sammen med fuldt brug af sommerhusets faciliteter.

Badeferie, det kan I komme på hele året rundt i sommerhuset ved Jægerspris. Stranden ligger 800 meter fra sommerhuset, men hvis vejret ikke er til badning i det fri, skal I ikke meget længere end om på den anden side af opholdsrummet. Her finder I nemlig sommerhusets helt egen poolafdeling. I poolafdelingen findes den store pool, der er klar til brug fra det øjeblik, I ankommer. Poolen har romersk trappe, vandrutsjebane og modstrømsanlæg. Derudover findes en sauna og et spabad. Spabadet er placeret i hjørnet af poolrummet, så I nemt kan holde øje med de små, mens de plasker rundt i poolen.

Aktivitetsrummet befinder sig i den modsatte side af sommerhuset og gemmer på timevis af sjov og underholdning. Her finder I et utal af spil, som I kan bruge tid på at blive bedre til eller gå i gang med at dyste i med det samme. Rummet er udstyret med billard, bordfodbold, dart og bordtennis. Derudover finder I en PlayStation 4, som I kan spille på, hvis I selv medbringer spil, og også sommerhusets bar er at finde i aktivitetsrummet. Har I problemer med at afgøre, hvem der skal tage opvasken efter aftensmaden eller hvem der skal en tur til købmanden efter det, I mangler, kan I jo altid spille om det i aktivitetsrummet. 

Det er desværre ikke tilladt at medbringe husdyr i dette sommerhus.

Helt særlige faciliteter udendørs 

Næsten alle sommerhusene, vi udlejer gennem VillaVilla, har også faciliteter udendørs, der gør, at I kan nyde tiden sammen. Sommerhusene har næsten altid grill, sandkasse, gyngestativ og behagelige havemøbler, I kan kan slænge jer i og nyde det skønne, danske sommervejr eller pakke jer ind i tæpper, hvis det er koldere og nyde en varm kop kakao. Det gælder selvfølgelig også sommerhuset i Jægerspris. Men som noget helt særligt er sommerhuset her udstyret med ekstra lækkerier.

Sommerhuset ved Jægerspris har nemlig både bruser, sauna og spabad udendørs. Her kan I nyde de kølige aftener, mens I bliver varmet igennem af spabadet og saunaen og lader op til næste morgens aktiviteter. Har I været på stranden og har fået beskidte fødder på turen hjem eller hvis I gerne vil skylle saltvandet og sandet af jer, kan I benytte jer af udebruseren. 

Derudover findes der både legetårn og trampolin udover gynge og sandkasse. Det er et sikkert hit blandt børnene og er vejret til det, er det en rigtig god måde for de yngste i selskabet at få brændt en masse krudt af.

Er der nogen blandt sommerhusgæsterne, der er ankommet i el-bil, behøver I ikke være bekymret for, om I kan komme hjem igen. Sommerhuset ved Jægerspris er særligt egnet til el-biler. Det vil sige, at I kan sætte bilen til opladning, så snart I ankommer og tilbringe resten af tiden i sommerhus med at fokusere på at nyde tiden sammen med jeres familie og venner. Stærkstrømsudtaget findes ved hoveddøren.

Jægerspris som feriedestination

Jægerspris er en lille landsby, der ligger i det nordlige Sjælland. Landsbyen ligger med Roskilde Fjord til den ene side og Isefjord til den anden og området er dækket af store skove, bakker og afmærkede vandreruter, såsom Fjordstien, med strålende udsigtspunkter over det Nordsjællandske.

Er I på ferie i sommerhus i Jægerspris, kan I nemt kombinere den rolige tilstand i sommerhuset med et smut ind til København for at gå på museer, spise på lækre restauranter eller shoppe lidt. Vil I hellere gå på opdagelse blandt Nordsjællands skatte, så behøver I ikke kigge langt. Nordsjælland er spækket med små loppegårde, markedet, lokale kunstnere med åbne værksteder og meget mere. Nordsjælland gemmer også på mange danske slotte. I kan for eksempel besøge Kronborg, Frederiksborg Slot eller Jægerspris Slot, så de små prinsesser i familien kan få lov at udleve deres drøm. 

Udlejning af sommerhuse ved Jægerspris

Hos VillaVilla har vi siden 2003 specialiseret os i sommerhusudlejning af store, familievenlige sommerhuse med ekstra faciliteter. Det vil sige, at vi har mange års erfaring med at vejlede og rådgive vores kunder, når det kommer til valg af område og sommerhustype. Det gælder selvfølgelig også dig og din familie. Tøv ikke med at kontakte os, hvis du har brug for hjælp til at beslutte dig for, hvor og hvornår du og din familie skal tage på ferie. Vi sidder klar til at hjælpe på mail, chat og telefon.

Skulle der opstå et problem eller spørgsmål undervejs på jeres ophold, er den nemmeste og hurtigste måde for jer at løse det på ved at tage kontakt til at servicekonsulenten tilknyttet det sommerhus, I har lejet. Servicekonsulenten er den person, der står klar til at overdrage nøglen til jer og vise jer rundt i sommerhuset ved jeres ankomst. Vedkommende kender sommerhuset og kan besvare alle jeres spørgsmål og demonstrere, hvordan I gør brug af sommerhuset forskellige faciliteter. Hvis I har spørgsmål til området ved Jægerspris, kan I også henvende jer til servicekonsulenten, som er lokalkendt.