Lej et stort og hyggeligt sommerhus ved Vejby Strand

Se vores sommerhuse ved Vejby Strand – sommerhusene byder på skønne faciliteter såsom pool, spa og aktivitetsrum. Book jeres næste ferie her.

Hvor vil du gerne rejse hen?
Vælg den ønskede periode
Personer
Prisinterval
Faciliteter
Flere filtre

Der blev fundet 16 sommerhuse, som matcher din søgning

Store og dejlige sommerhuse ved Vejby Strand

Hos VillaVilla udlejer vi mange huse ved Vejby Strand. Vi udlejer sommerhuse, der har plads til 14, 16, 18, 20, 22 og 24 gæster. Alle sommerhusene har mindst to forskellige soveafdelinger. Indretningen af sommerhusene er foretaget med øje for, at mange gæster skal både kunne overnatte og holde ferie sammen på en måde, der er behagelig for alle, selv når man er så mange samlet. Og hvordan det så? Langt de fleste store huse med plads til mange gæster, det vil sige med plads til 18 personer eller mere, er for eksempel udstyret med ekstra store køkkener, hvor der er dobbelt op på opvaskemaskine, kogeplader, ovn og køleskab. Det gør, at hele familien kan være med til både at tilberede og rydde op efter maden, men det betyder også, at I ikke behøver bruge hele jeres ferie i køkkenet. Det går hurtigere, fordi der er taget højde for antallet af gæster!

Vejby Strand er et område til ferie i sommerhus, som har rigtigt meget at byde på med hensyn til aktiviteter, seværdigheder og naturomgivelser. Det er i sig selv grund nok til at tage på ferie her, men hvis I ønsker at drysse med lidt ekstra feriekrymmel, så tilføjer vores store, skønne sommerhuse lidt mere hygge til jeres ferie. Alle de sommerhuse, vi udlejer ved Vejby Strand, er indrettet med spabad, sauna og indendørs opvarmet pool. Desuden finder I et aktivitetsrum med spil som bordtennis, billard, dart eller bordfodbold. Sommerhusene i Vejby Strand er klar til at skabe de perfekte rammer for jeres kommende ferie med familie eller venner, uanset om vejret giver jer mulighed for at nyde de mange muligheder udendørs eller ej.

Se hele vores fantastiske udvalg af sommerhuse i Nordsjælland.

Vejby Srrand
Stranden ved Vejby i Nordsjælland

Sommerhusferie ved den Danske Riviera

Har du hørt om den Danske Riviera? Det fornemme navn er betegnelsen for Sjællands nordlige kyst, helt specifikt dækker det over kyststrækningen fra Helsingør til Sejerøbugt. Her ligger flere skønne badebyer, som særligt Københavnerne igennem tiden er flygtet til for at undgå storbyens stress og jag. I sin tid var det særligt kunstnere, der tog til Nordsjælland og da de vendte tilbage til København efter et afslappende ophold, kunne de berette om, hvor skøn den nordsjællandske kyst var at holde ferie ved. Således bredte snakken sig og der gik ikke lang tid, førend resten af Danmark også fik øjnene op for Nordsjælland som feriedestination. 

Men hvad er det, der gør ferie ved Nordsjællands kyst til noget særligt? En stor del af svaret ligger i de skønne naturomgivelser og forskellige miljøer, som kystens mange små, hyggelige byer byder på. Her finder I alt fra den voksende by Gilleleje, hvis gamle fiskerleje og fortsat aktive havn udgør centrummet for byen. Her lugter af strand, saltvand og glade sommerdage. I finder også sommerhusområdet Liseleje, der emmer af feriehygge. Liseleje bestod i sin tid af små pensionater, der var ejede af tidligere fiskere og i midten af 1900-tallet var Liseleje kendt som en decideret ferieby.

Vejby Strand ligger midt mellem de to områder, Gilleleje og Liseleje. Det gør, at I har mulighed for at blande hyggelig ferie i sommerhus med et besøg til den lille kystby mod øst. I kan nemt kombinere en lille tur ind til Gillelejes fiskermiljø den ene dag med en tur til Liselejes sandstrand, som har helt fantastiske bademuligheder den næste dag. Vejby Strand udmærker sig også på egen hånd, som et skønt ferieområde uden at tage naboområderne i betragtning. Det kan I læse mere om nedenfor. 

Hvad gør sommerhusferie ved Vejby Strand til noget særligt?

En af grundene til, at det at være i sommerhus ved Vejby Strand er så skøn en oplevelse, er, at der er et væld af muligheder, som I kan give jer til. Vi har allerede fortalt jer lidt om, hvad I kan forvente af særligt oplevelsen i et af de sommerhuse, vi udlejer gennem VillaVilla. Hvis pool og indendørs aktivitetsrum ikke er nok for jer, så kan I prøve kræfter med mange af de udendørsaktiviteter, I kan give jer til rundt omkring i Vejby Strand området. 

Naturen, der omgiver Vejby Strand er helt særlig, det kommer vi ind på nedenfor. Den alsidige natur skaber et godt udgangspunkt for mange sportsgrene og hobbies. Hvis I er til lystfiskeri, giver skrænterne ud til havet god mulighed for at fange både fladfisk og ålekvabber. Foretrækker I at fiske i sø og ikke i hav, kan I tage en tur til Grib Skov, en af Danmarks største skove, som ligger sydøst for Vejby Strand. I Grib Skov finder I Esrum Sø. Søen ligger omgivet af smukt landskab med uberørte skove og enge. Her er fiskeri også muligt, men I kan også bade, sejle og kigge på fuglene, som har hjemme i fuglereservatet tæt derved. 

Hvis I foretrækker lidt mere action, gør vindforholdene i området Vejby Strand til et fantastisk sted for paragliders. Der er også gode forhold for drageflyvning og modelflyvning. Foretrækker I at holde jer på landjorden, er der mange afmærkede vandreruter og gåture i de naturområder, der er omgiver sommerhusene ved Vejby Strand.

Er I mest af alt til sjov i bølgen blå, så er stranden ved Vejby Strand fantastisk. Bølgerne, der slår ind mod Nordsjællands kyst, er gode til blandt andet surfing. Det gælder både almindelig surf, kitesurfing og windsurfing. Hvis resten af feriegæsterne har lyst til at gøre surferne med selskab, er den lange badestrand et dejligt sted at kigge på fra. Sandet er fint, vandet er klart og flere steder langs stranden er der bygget små strandhuse i forskellige farver, som skaber en hyggelig stemning. Slap af med en god bog i solskin om sommeren eller gå en tur langs stranden i vinterhalvåret. Stranden er også et fint sted at se solnedgang fra.

Ønsker I en ferie med lidt mere afslappede aktiviteter, så er der rig mulighed for lange gåture, badning og afslapning i den friske luft. Har I en lille kunstner gemt indeni, er Nordsjælland spækket med lokale kunstnere og udstillinger. Særligt Rudolf Tegners Museum har spændende udstillinger og hvis I har mod på at tage en lille køretur rundt i Nordsjælland, venter både kunstmuseet Louisiana i Humlebæk eller Karen Blixen Museet på Rungstedlund på jer. Hvis I kører afsted, kan I svinge en tur forbi Dronning Magrethes sommerresidens, Fredensborg Slot, på vej hjem. Nordsjælland gemmer på mange interessante seværdigheder inden for kultur og dansk kunst.

Vejby Strand ligger midt i Nordsjællands helt særlige natur

Vejby Strand ligger som sagt midt på den nordsjællandske kyst. Sommerhusområdet ligger i et kuperet terræn med høje skrænter, buskads og hede, derudover ligger området helt ud til kysten, hvor fine sandstrande bringer dig ud i mødet med havets blå bølger. Vejby Strand ligger 49 meter over havets overflade og selvom det ikke lyder af meget, så gør det området til det højeste punkt på Sjællands kyst. Det betyder, at der er en fantastisk udsigt til de smukke naturomgivelser og til Hesselø Bugt, som munder ud i Kattegat mod nord.

At holde ferie ved Vejby Strand er noget særligt, specielt fordi det ligger midt i Heatherhill. Heatherhill er et stort og fredet område. Området minder lidt om det skotske højland med bakker og dale, som er dækket med lyngplanter og hede. Der går får frit rundt i området og der er et væld af vandreture, I kan begive jer ud på. Heatherhill og vandreture lyder muligvis som en god ting at bruge dagen på, hvis man altså ikke har små børn med sig på ferie. Hvis du er bange for, at de mindste gæster kommer til at kede sig på sådan en tur, så er det ikke tilfældet. Fordi Heatherhill er fredet, får planterne i området lov til at vokse frit, hvilket giver mulighed for, at de mange plantearter kan vokse vildt og tæt. Det giver helt usædvanligt gode vilkår for særligt sommerfuglearter. Heatherhill er dermed blevet til et af de sjældne levesteder for mange forskellige sommerfugle, som kan være med til at bringe store smil og begejstring hos store som små på turen rundt i området. Måske I endda kan være heldige, at nogle af de mange sommerfugle følger med jer tilbage til sommerhuset.

Udlejning af sommerhuse ved Vejby Strand

Hos VillaVilla har vi mange års erfaring med at udleje sommerhuse. Vi har siden firmaets start i 2003 specialiseret os i sommerhusudlejning af store sommerhuse i både Danmark, Sverige og Tyskland. Vi sætter en stor ære i at sørge for, at du og din familie, venner og øvrige feriegæster nyder jeres ferie. Når du lejer et sommerhus gennem VillaVilla, gør vi altid vores bedste for at levere god service til dig. Det gør sig gældende både, når du kontakter os for at få vejledning til leje af sommerhuset, men også når du er på ophold i et af de sommerhuse, vi udlejer. Hvis du har specifikke ønsker til det hus, du gerne vil leje, så kan vi uden problemer hjælpe dig. Mange af sommerhusene, som vi udlejer, har vi været inde over, lige siden de blev bygget og derfor har vi stor viden på området. Det gælder selvfølgelig også for Vejby Strand, hvis det er her, I gerne vil holde ferie.

Til hvert sommerhus er der tilknyttet en servicekonsulent. Servicekonsulentens job er at byde jer velkommen og vise jer rundt i sommerhuset. Servicekonsulenten tilknyttet jeres hus kan besvare spørgsmål til sommerhuset, hvis det skulle ske, at der er noget, I er i tvivl om. Det kunne eksempelvis være, hvordan man varmer spabadet op eller hvor I finder særligt udstyr i huset. Det er også servicekonsulenten, som I tager fat i, hvis I oplever problemer eller har spørgsmål til sommerhuset under jeres ophold. Konsulenten tilknyttet det sommerhus, som I lejer, har desuden kendskab til lokalområdet. Vedkommende kan derfor også give jer råd og tips om området og hvad det byder på af spændende aktiviteter.