Afstand til
250 m til stranden
2000 m til indkøbsmuligheder
2000 m til nærmeste restaurant
4300 m til en golfbane
Stilfuldt poolhus med panoramaudsigt over Ebeltoft Vig
Ved Egsmark Strand ved Ebeltoft ligger dette skønne sommerhus – her er god plads til den store familie, som ønsker at holde ferie sammen. Sommerhuset ligger i skønne omgivelser kun 200 m fra vandet med udsigt over Ebeltoft Vig og kun 4 km fra Ebeltofts hyggelige gader og byliv, som let kan nås via cykelsti langs vandet. Står der attraktioner og naturoplevelser på feriens ønskeseddel, så ligger Mols Bjerge, Djurs Sommerland, Ree Park og Skandinavisk Dyrepark indenfor kort køreafstand.
Sommerhuset er bygget i to etager og er fyldt med aktiviteter for store og små. I stueplan finder I det store køkkenalrum/opholdsrum, hvor alle gæster kan hygge sig samlet. Sommerhusets brændeovn befinder sig i den ene ende af rummet og kan lune på kolde dage. Det stilfulde køkken er veludstyret og har både to opvaskemaskiner, to håndvaske, to komfurer og god køle/fryseplads.
Sommerhuset har 24 sovepladser fordelt på 3 soveafdelinger med hver 3 dobbeltværelser og et badeværelse, og det er derfor både komfortabelt og nemt for flere familier at holde ferie under samme tag. De sidste 6 sovepladser finder i på husets hemse (bedst til børn). I alt har sommerhuset 4 badeværelser og et enkelt toilet uden bad.
I kælderplan finder I alt det sjove! Her er en wellness-afdeling med et spabad til 6 personer, en flot sauna og en 20 m2 stor swimmingpool med vandrutsjebane, modstrømsanlæg og romersk trappe.
I det store aktivitetsrum er der to forskellige afdelinger med aktiviteter: en afdeling med bordfodbold, bordtennis, Play Station 4 - og en afdeling med billardbord, dart og poolhusets helt egen bar med køleskab. I disse rum kan der spilles og dystes dagen lang, så selv på kolde dage er der altid noget at lave i dette sommerhus.
Huset er bygget på en naturgrund og har en flot anlagt terrasse med havemøbler, hvor der kan grilles og slappes af om sommeren. Til de yngste er der gynge og sandkasse.
Ofte stillede spørgsmål om denne hustype
Det er muligt at tilkøbe linnedpakke med linned og to håndklæder (ét stort og ét lille) til 135 kroner pr. styk. Alternativt kan det medbringes.
Ja, brænde til brændeovnen skal medbringes, men kan ofte købes lokalt i små portioner.
Ja. Spil til PlayStation skal I selv medbringe.
Ja. Der er altid minimum 1 barneseng og 1 barnestol i vores huse – vær dog opmærksom på, at madras hertil skal medbringes.
Ja. Poolen er altid opvarmet til mellem 26-29 grader og altså klar til brug allerede ved ankomst.
Ja. Der er altid dyner og hovedpuder til det antal personer, som huset tillader. Dog skal man selv medbringe dyner og puder til børnesenge.
Attraktioner i nærheden
Klik for at læse mere om områder og VillaVilla-huse i nærheden
Se alle attraktioner i området