Faciliteter
Indendørs facilliteter
Udendørs faciliteter
Koncepter
Afstand til
1200 m til stranden
1900 m til indkøbsmuligheder
3800 m til nærmeste restaurant
6700 m til en golfbane
Pool-sommerhus med spabad og sauna ved Grenå Strand
Ferie i Danmark er skønt både sommer og vinter – og i dette hyggelige sommerhus er i sikret sjov og mange aktiviteter uafhængigt af vejret udendørs. Her er plads til, at hele store som små kan boltre sig og bruge en masse underholdende timer sammen.
Sommerhuset har plads til 26 personer, hvilket muliggør, at hele den store familie kan holde ferie under samme tag.
Sommerhuset ligger ved Grenå Strand i skønne Østjylland. Kun 1.200 m. fra sommerhuset ligger en flot børnevenlig sandstrand ud til Kattegat.
Sommerhuset har sin egen 23 m2 indendørs swimmingpool med vandrutsjebane og modstrømsanlæg. Poolen har en romersk trappe, som gør den let at komme i. I poolafdelingen finder I også et boblende spabad og en dejlig sauna, hvor I kan nyde en stille stund og den fulde følelse af velvære.
Et andet populært rum er aktivitetsrummet, som bugner af aktiviteter og forskellige spil. Her kan I dyste i billard, bordtennis, dart og bordfodbold. Om I spiller om æren eller opvasken er helt op til jer, men her er rig mulighed for action og udfoldelse. Fra baren i hjørnet kan der serviceres kolde drikke til både spillere og tilskuere. Aktivitetsrummet har også en sofakrog med fjernsyn og Play Station 4 (husk at medbringe spil).
Det hyggelige opholdsrum med brændeovn ligger i midten af sommerhuset. Det stilfulde køkken med kogeø er veludstyret med dobbelt opvaskemaskine, håndvaske, komfurer, ovne og rigeligt køle/fryseplads. Sofakrogen er hyggeligt indrettet foran fjernsynet og tæt på brændeovnen. Rundt om det lange spisebord kan hele familien sidde samlet og nyde et lækkert måltid.
Poolhuset har i alt 10 dobbeltværelse med skabsplads. Soveværelserne er fordelt på 3 soveafdelinger, så der er mulighed for, at en del af huset kan gå til ro, mens andre stadig kan være oppe uden at forstyrre de andre. De resterende 6 sovepladser befinder sig på de to hemse i aktivitetsrummet (bedst til børn og unge). Sommerhuset har i alt 4 badeværelser.
Med udgang fra køkkenalrummet finder I to forskellige terrasser – den ene en delvist overdækket med havemøbler og grill. Her er desuden en sandkasse og et gyngestativ til de yngste gæster.
Sommerhuset har et stort cykelskur med plads til 15 ophængte cykler, samt 4-8 stående. Skuret kan låses, så sommerhuset er derfor ideelt til cykelentusiaster, cykelklubber eller andre, som gerne vil låse cykler, barnevogne og lignende inde under ferien.
Ofte stillede spørgsmål om denne hustype
Det er muligt at tilkøbe linnedpakke med linned og to håndklæder (ét stort og ét lille) til 135 kroner pr. styk. Alternativt kan det medbringes.
Ja, brænde til brændeovnen skal medbringes, men kan ofte købes lokalt i små portioner.
Ja. Spil til PlayStation skal I selv medbringe.
Ja. Der er altid minimum 1 barneseng og 1 barnestol i vores huse – vær dog opmærksom på, at madras hertil skal medbringes.
Ja. Poolen er altid opvarmet til mellem 26-29 grader og altså klar til brug allerede ved ankomst.
Ja. Der er altid dyner og hovedpuder til det antal personer, som huset tillader. Dog skal man selv medbringe dyner og puder til børnesenge.
Attraktioner i nærheden
Klik for at læse mere om områder og VillaVilla-huse i nærheden
Se alle attraktioner i området