Faciliteter
Indendørs facilliteter
Udendørs faciliteter
Koncepter
Afstand til
1200 m til stranden
Flot sommerhus til 30 personer med 12 soveværelser ved Grenå Strand
Dette sommerhus gør det muligt for hele den store familie at holde ferie under samme tag. Grenå Strand ligger godt placeret på Jyllands næse og tæt på Østjyllands mange attraktioner og i kort køreafstand til færgeforbindelser til Sjælland. Her er plads til hele 30 personer og op til 2 husdyr. Huset bugner af aktiviteter og sjove ting, I kan lave indendørs, så også om vinteren danner dette sommerhus de bedste rammer for en god ferie.
Dette sommerhus har et lege- og aktivitetsrum adskilt fra køkkenalrummet, hvor I kan spille bordtennis, billard, dart, bordfodbold og Play Station4. Feriehusets helt egen bar med køleskab ligger også placeret i aktivitetsrummet. Selv på kolde dage er en dukkert muligt i dette sommerhus. Her har I nemlig en 23 m2 stor swimmingpool med vandrutsjebane, modstrømsanlæg og romersk trappe, så den er nem at komme i. I poolrummet finder I også et lækkert spabad og varm sauna.
Køkkenalrummet ligger placeret centralt i sommerhuset og er udstyret med et stort og funktionelt køkken med to håndvaske, ovne, komfurer, opvaskemaskiner og god køleskabsplads. Fra det lange spisebord, hvor hele familien kan sidde samlet, er der udsigt til poolrummet. Tag en slapper foran fjernsynet eller læs en god bog i sofagruppen tæt på sommerhusets brændeovn.
Sommerhuset har i alt 12 soveværelser fordelt på 4 soveafdelinger med hvert sit badeværelse. Desuden finder I et ekstra badeværelse i poolområdet. De resterende 6 sovepladser er på hems i aktivitetsrummet (bedst til børn). Desuden har huset to højstole og barnesenge.
Poolhuset er placeret på et stort grundstykke med flisebelagt og delvist overdækket terrasse, hvor der kan grilles og slappes af i havemøblerne. Til de yngste gæster er der sandkasse og gyngestativ.
Sommerhuset har et stort udendørs legeareal og multibane, som deles med nabohusets gæster. Her er der noget for legebørn i alle aldre. Alt fra gyngestativer, legetårn med rutsjebaner og klatrestativ til den store multibane. Multibanen er belagt med kunstgræs og kan bruges til både fodbold, basketball, fodtennis, volley og badminton.
Ved legepladsen finder I borde og bænke, hvor de spillende eller tilskuere kan nyde en forfriskning. Ud over dette har sommerhuset sin egen nedgravede trampolin i haven.
Ofte stillede spørgsmål om denne hustype
Det er muligt at tilkøbe linnedpakke med linned og to håndklæder (ét stort og ét lille) til 135 kroner pr. styk. Alternativt kan det medbringes.
Ja, brænde til brændeovnen skal medbringes, men kan ofte købes lokalt i små portioner.
Ja. Spil til PlayStation skal I selv medbringe.
Ja. Der er altid minimum 1 barneseng og 1 barnestol i vores huse – vær dog opmærksom på, at madras hertil skal medbringes.
Ja. Poolen er altid opvarmet til mellem 26-29 grader og altså klar til brug allerede ved ankomst.
Ja. Der er altid dyner og hovedpuder til det antal personer, som huset tillader. Dog skal man selv medbringe dyner og puder til børnesenge.
Attraktioner i nærheden
Klik for at læse mere om områder og VillaVilla-huse i nærheden
Se alle attraktioner i området