Afstand til
3000 m til stranden
2000 m til indkøbsmuligheder
2000 m til nærmeste restaurant
6000 m til en golfbane
Stort sommerhus med pool og mange aktiviteter i Blåvand
Dette rummelige Skanlux-sommerhus, som kan huse op til 20 gæster er bygget med sans for detaljen og tilbyder de bedste rammer for en god ferie. Sommerhuset ligger i den hyggelige badeby Blåvand, der med sin fine sandstrand og hyggelige butikker er et sikkert valg for ferien i Danmark!
Bad, leg og plask lige så længe I vil i sommerhusets egen 20 m3 indendørs swimmingpool med vandrutsjebane og romersk trappe. Her er også tænkt på velvære og afslapning, så i poolrummet finder I desuden et lækkert spabad og en varm sauna.
Uanset vejret er det altid noget at lave i dette sommerhus! I det store aktivitetsrum finder I både billardbord, bordtennisbord, bordfodbold, dart og PlayStation 4. Har man brug for en pause mellem spillene, kan den tilbringes i sommerhusets egen bar med køleskab, hvorfra der kan serveres kolde drikke.
Sommerhusets køkken er stilfuldt indrettet med koge ø og godt udstyret med både to opvaskemaskiner, to ovne/komfurer, to håndvaske, to køleskabe og et stort fryseskab. Rundt om det lange spisebord er der plads til, at alle 20 gæster kan nyde et lækkert måltid sammen. I køkkenalrummet er der desuden en sofagruppe foran fjernsynet og tæt ved brændeovnen.
Poolhuset har 8 dobbeltværelser og 4 sovepladser på hems. Soveværelserne fordeler sig på 3 soveafdelinger med hvert sit badeværelse, hvilket gør det komfortabelt for flere familier at holde ferie sammen. I alt har sommerhuset 4 badeværelser.
Også udendørs er der god plads til afslapning og leg. Sommerhuset har en delvist overdækket terrasse med grill og havemøbler, mens der i haven både er trampolin, sandkasse og gynge til børnene.
Ofte stillede spørgsmål om denne hustype
Det er muligt at tilkøbe linnedpakke med linned og to håndklæder (ét stort og ét lille) til 135 kroner pr. styk. Alternativt kan det medbringes.
Ja, brænde til brændeovnen skal medbringes, men kan ofte købes lokalt i små portioner.
Ja. Spil til PlayStation skal I selv medbringe.
Ja. Der er altid minimum 1 barneseng og 1 barnestol i vores huse – vær dog opmærksom på, at madras hertil skal medbringes.
Ja. Poolen er altid opvarmet til mellem 26-29 grader og altså klar til brug allerede ved ankomst.
Ja. Der er altid dyner og hovedpuder til det antal personer, som huset tillader. Dog skal man selv medbringe dyner og puder til børnesenge.
Attraktioner i nærheden
Klik for at læse mere om områder og VillaVilla-huse i nærheden
Se alle attraktioner i området