Houstrup Strand er en perle ved det populære og brusende Vesterhav
Området ligger mellem Henne Strand og Nymindegab og derved tæt på Vestjyllands mange spændende attraktioner. Vestjylland er et populært feriemål både sommer og vinter – og dette er ikke uden grund!
Tag f.eks. på udflugt til Legoland, Lysstøberiet ved Bork Havn, lege og forlystelsesparken WOW-Park i Skjern eller prøv en tur på Skinnecyklerne mellem Nr. Nebel og Nymindegab.
Området omkring Houstrup Strand har en storslået og bred badestrand med høje klipper og god mulighed for læ. Trods det brusende og forfriskende Vesterhav er stranden ved Houstrup blevet tildelt Det Blå Flag. Stranden har desuden gode parkeringsforhold og toiletter.
Naturen omkring Houstrup Strand er præget af skov og klitlandskab. Med sine mange gode vandre- og cykelruter indbyder området til udeliv og oplevelser i naturen bl.a. i den fredede klitplantage eller Danmarks højeste klit, Blåbjerg Klit. Fra toppen af Blåbjerg Klit er der en imponerede udsigt over landskabet, som er hele gåturen derop værd. Det skulle eftersigende være muligt at se op til 40 kirketårne på en dag med klart vejr – I kan selv prøve at tælle efter og se, om I kan spotte dem alle. Det er også muligt at køre op til toppen, så hele familien kan komme med. Se flere attraktioner og aktiviteter i Vestjylland.
I området finder I desuden mange lystfiskersteder og put & take søer, golfbaner, mountainbike spor og vandsportsaktiviteter, så alle har masser af mulighed for at dyrke deres hobby eller prøve noget nyt. Også for familiens firbenede venner er det aktiviteter: tag f.eks en tur i Hundeskoven ved Blåbjerg Kitplantage (indgang fra Sønder Klitvej).
Holder I ferie i Houstrup i sommermånederne, kan I tage en tur i Cirkus Zalmov på Houstrup Strandvejen. Der holdes forestillinger hver dag i juli og august – pånær om lørdagen, hvor dyrene holder fridag.
Vil du se flere sommerhuse? Se vores udvalg af sommerhuse i Vestjylland.
Sommerhuse ved Houstrup Strand
Sommerhusudlejning ved Vestkysten
Vi har siden 2003 specialiseret os i sommerhusudlejning og vi har mere end 300 sommerhuse til udlejning i hele Danmark, Nordtyskland og i Sverige. Især vores huse i Vestjylland er populære og vi tilbyder sommerhusudlejning langs hele den jyske vestkyst, f.eks. i Søndervig, Vrist og Blåvand.