Store sommerhuse i Klegod

Vores store sommerhuse i Klegod giver plads til hele familien, samt muligheden for at bade i jeres helt egen pool.

Hvor vil du gerne rejse hen?
Vælg den ønskede periode
Personer
Prisinterval
Faciliteter
Flere filtre

Der blev fundet 4 sommerhuse, som matcher din søgning

Alternative resultater

Lej et stort sommerhus med pool i Klegod

Hos VillaVilla tilbyder vi sommerhusudlejning af flere huse i det skønne sommerhusområde Klegod på den jyske vestkyst. Har I ikke været på ferie her endnu, så skal dette område uden tvivl på jeres liste over fremtidige feriedestinationer. At være i sommerhus ved Klegod er den perfekte måde at kombinere afslapning med aktiv ferie og det sikrer jer den bedste blanding af aktivitetsmuligheder, hvis I gerne vil nyde jeres dage på ferie sammen med hele den pukkelryggede.

Sommerhusene, der udlejes i Klegod, er placeret i et sandt ferieparadis særligt i løbet af sommerhalvåret. Klegod ligger mellem Søndervig og Hvide Sande på Holmsland Klit, hvilket gør poolhusene her til en del af et sandt sommerferie mekka. Familieferie i Klegod står på et væld af aktiviteter lige fra badning, gåture, små besøg i nabobyerne, indkøb af aftensmad hos den lokale fiskemand og masser af spændende seværdigheder kun en kort køretur væk.

Lyder det ikke, som det perfekte sted for jer at holde jeres næste familieferie? Læs videre og find ud af, hvorfor de huse, vi udlejer, tilføjer ekstra hygge og velvære til jeres kommende familieferie!

Vil du se flere sommerhuse? Se vores udvalg af sommerhuse i Vestjylland.

Store sommerhuse i Klegod

Skøn badestrand ved Klegod i Vestjylland tæt på sommerhuse
© Thomas Høyrup Christensen
Badning ved Klegod Strand - Lej et luksussommerhus ved Klegod
© Thomas Høyrum Christensen

Aktiviteter til din ferie i sommerhus i Klegod

VillaVilla udlejer sommerhuse i Klegod, der skaber gode rammer for sommerhusferie hele året rundt. Sommerhusene i området ved Klegod har alle pool, spabad og sauna. Med sommerhusenes faciliteter er I sikret badeferie hele året rundt, selv på regnvejrsdage eller i de kolde vintermåneder. Har I lyst til at tage en dukkert i havet om sommeren, ligger alle husene ikke mere end en kort gåtur fra stranden. Det er derfor nemt at løbe hjem efter solcremen, hvis I har glemt den på de solrige sommerdage. Hvis I er blandt dem, der er til vinterbadning, så har I ikke langt hjem til en dejlig varm sauna, der kan tø jer op igen efter en dukkert i det kolde hav.

Poolhusene i Klegod kan også andet end at give hele familien rosinfingre. Inden I når at blive helt opløst i poolen eller måske bare har brug for en pause fra alt det vandpjaskeri, kan I give sommerhusets aktivitetsrum en chance. Aktivitetsrummet er et stort rum, hvor I kan dyste i diverse aktiviteter. I Klegod rummer sommerhusenes aktivitetsrum spil som dart, billard, bordfodbold og bordtennis. Enkelte af husene har desuden spillekonsoller. Husk selv at medbringe spil.

Der er rig mulighed for mange timers spil i sommerhusene. Det er muligt, at I er flere, der kan være i gang samtidigt, så hvis ikke man har lyst til at sidde og se på, så kan man gå i gang med sit eget spil. Aktivitetsrummene er også en god måde at afgøre, hvem der skal gøre rent eller tage opvasken. Hvis der ikke er nogen, der melder sig til at tage tjansen frivilligt, kan man jo altid foreslå at spille om det og lade taberen være den, der får æren af at tage den.

Ferie med plads til hele familien

Du tænker sikkert, at det alt sammen lyder rigtigt fint med strand, pool og aktivitetsrum, men hvordan skal I formå at være afsted på ferie med både bedsteforældre, svigerforældre, søskende og børn? Bare rolig. Den del af dig, der frygter, at I kommer til at sidde lårene af hinanden eller at der er nogen, der skal sove på sofaen, kan du godt tysse på. I sommerhusene vi udlejer ved Klegod er der taget hensyn til, at I kan være mange samlet på samme tid.

Et af sommerhusene, vi udlejer i Klegod, er sommerhus nr. 528. Dette sommerhus med pool kan rumme op til 28 gæster. Når man er så mange mennesker afsted på ferie sammen, kan det næsten ikke undgås, at der er forskellige sengetider, der skal tages hensyn til, eller at der er et par stykker, der har brug for stilletid, mens andre stadig har krudt til sjov og ballade. Sommerhus nr. 528 er derfor indrettet med hele fire soveafdelinger. Der er tre soveafdelinger med to værelser og en enkelt soveafdeling med fire værelser. Derudover findes der tre hemse med sovepladser, som særligt børnene er glade for.

Et andet af de sommerhuse, vi udlejer, er sommerhus nr. 477. Dette skønne poolhus har plads til 18 personer. Sovepladserne fordeler sig på to soveafdelinger med henholdsvis tre og fire værelser, og derudover har sommerhuset en afdeling med hems med yderligere sovepladser. Det samme gør sig gældende for de andre huse i Klegod med plads til 18 personer. 

De opdelte soveafdelinger i de sommerhuse, der har plads til mange gæster, er med til at sikre, at jeres ferie bliver hyggelig og behagelig for alle, når I er mange afsted. Indretningen af sommerhusene kan både bruges til at skabe afdelinger fordelt på alder eller på familier. På denne måde kan I nemt tage hensyn til eftermiddagslure, tidlige sengetider eller teenagere, der først står op lang tid senere end resten af selskabet. De opdelte soveafdelinger giver desuden mulighed for, at man kan trække sig tilbage, læse i en bog eller finde lidt ro, inden man er klar til at give den gas med resten af familien endnu en gang i poolen, aktivitetsrummet eller det som dagsprogrammet står på.

For os betyder plads til hele familien, at der også er plads til familiens medlemmer med fire ben. I sommerhusene ved Klegod er det nemlig tilladt, at I medbringer op til to husdyr, uden at det giver yderligere omkostninger. Så har I en vovse, I gerne vil have med på ferie, er det ikke et problem, I er ikke tvunget til at efterlade nogen derhjemme.

At være på ferie i sommerhus ved Klegod

At være på sommerferie i sommerhusområdet Klegod er noget helt særligt. Klegod ligger i et af de større områder, der i mange år har været blandt danskernes favoritter til at holde ferie i. Danskerne har altid haft en forkærlighed for den jyske vestkyst, men Klegod er helt særlig. Området har det brusende Vesterhav til den side, hvor der kan hoppes i bølger og surfes, mens der til den anden side findes den rolige og lavvandede Ringkøbing Fjord, der er perfekt til en kajaktur og fiskeri. De to vandområder er så tilpas forskellige, at det giver mulighed for, at hele selskabet kan bruge ferien, som de lyster, med forskellige hobbies. Når dagen er omme og alle feriegæsterne endnu en gang samles i sommerhuset, kan I mødes i sofaen eller over aftensmaden og dele historier fra dagens aktiviteter.

Klegod er særligt kendt for den skønne natur, der omgiver sommerhusområderne. Slap af på en spadseretur langs Vesterhavet eller led efter rav på stranden. Tag madpakken med på cykelturen til nabobyen eller nyd de smukke farver, som solnedgangen skaber mod vest. I kan også nyde lyden og duften af naturen på sommerhusets terrasse. Alle de sommerhuse, vi udlejer ved Klegod, har både grill og havemøbler. På den måde kan I nyde de sene sommeraftener udenfor eller blot benytte jer af grillen, hvis vejret ikke er til også at sidde ude. For os er det vigtigt, at I kan gøre brug af og nyde både omgivelserne i Klegod såvel som sommerhusets faciliteter, så I har en god ferie i sommerhus uanset årstiden.