Skab gode oplevelser sammen på ferie i Tyskland
Dejlige ferieoplevelser venter på jer i Tyskland.
Tag på ferie til det tyske, hvor vi udlejer feriehuse i de to skønne byer Olpenitz og Krakow am See.
Når I tager på ferie i et af de sommerhuse, vi udlejer, ved Olpenitz, så kommer I til at tage på ferie i det, der på sigt skal udvikle sig til et af Nordeuropas største ferieresorts. Men betyder det så, at der ikke er andet at lave end at bevæge sig rundt blandt andre gæster, bade i poolen og bare holde sig i feriebyen? På ingen måde. Olpenitz ligger ikke langt fra den hyggelige havneby Kappeln og kun en lille times kørsel til den tyske by Flensborg. Har I mod på en lang dag med en stor udflugt, så kan I også køre to timer mod syd, så rammer I Hamborg. Det er slet ikke nødvendigt, der er nemlig masser af oplevelser, der venter på jer i det nordligste Tyskland!
Har I forelsket jer i et af vores skønne huse i Krakow am See? Her kommer I til et vidunderligt landskab med en masse spændende udflugtsmål. Sommerhusene ved Krakow am See ligger tæt på den store sø, hvor der er rig mulighed for at bade og slappe af. Foruden den store sø er der også rig mulighed for en kulturel oplevelse med bl.a. klosterbryggeri, Güstrow Slot og meget mere.
Tyskland har en masse at byde på!
Vi har et stort udvalg af sommerhuse i Tyskland.
Ferieidyl og gode oplevelser i Tyskland
Det, der gør Tyskland og særligt den nordlige og nordøstlige del, hvor Olpenitz og Krakow am See ligger, attraktivt som feriedestination for hele familien, er, at områdene kombinerer hyggelig ferie med et væld af attraktioner og seværdigheder, charmerende byer og forskellige naturlandskaber.
Der er ikke langt fra Danmark til ferieområdet ved Olpenitz, og derfor kommer I udenlands, oplever en anderledes kultur og får en lille pause fra Danmark, uden at der lyder hvornår-er-vi-der-brok fra bagsædet. I området ved Olpenitz er der skønne naturområder med store, flotte skove og fine sandstrande, der giver jer god mulighed for at tilbringe tid udendørs sammen hele familien. Gå en lang tur i nærområdet, tag en sejltur på Slien eller hop på cyklen og begiv jer længere rundt.
Kører I i stedet lidt længere mod øst, rammer I byen Krakow am See, som byder på en idyllisk natur og et skønt landskab. Her kan I bade i byens store centrale sø og samtidig nyde byens mange attraktioner. Smør madpakken hjemmefra i VillaVilla-huset og drag mod opdagelse i det nærliggende klosterbryggeri, videre til Güstrow slot og slut af med en dukkert i byens store sø.
Læs mere om et weekendophold i Tyskland.
Gode oplevelser i Kappeln og omegn
Tæt på Olpenitz ligger fine naturområder, flotte slotte og flere charmerende byer, som I kan besøge. Særligt den hyggelige by Kappeln er værd at besøge, når I er på ferie i Olpenitz. Den idylliske havneby Kappeln er fyldt med små gader og stræder belagt med brosten og hyggelige, gamle huse. Byen har en skøn havn, som I kan gå en tur langs og nyde udsigten over Slien fra. I kan også tage en tur rundt på vandet med en af byens udflugtsbåde. Derudover findes en del butikker med gode muligheder for shopping og mange lækre restauranter og caféer, som I kan tanke energi ved.
Har I brug for en dag fyldt med fart og sus i maven, så kan I tage til en af de mange forlystelsesparker, som ligger i det nordlige Tyskland. Både Heide Park og Hansa Park er tilgængelige fra Olpenitz med henholdsvis 2,5 og små to timers kørsel. I begge parker er der garanti for timevis af sjov, fart over feltet og gode oplevelser for hele familien.
Vi har samlet en oversigt over attraktioner og seværdigheder, som I kan besøge på jeres ferie i Tyskland. Se mere nederst på siden og begynd planlægningen af jeres feriedage allerede nu!
Fantastiske øjeblikke i Krakow am See
VillaVilla-husene i Krakow am See ligger ved skæringspunktet mellem Mecklenburgischer Schweiz og Mecklenburgische Seenplatte ved Krakow søen. Her er der rig mulighed for at få tanket ny energi i det frodige landskab, der består af grønne enge, skovklædte bakker og skønne søer. Er I på udkig efter at kunne gå på opdagelse i andre byer, så ligger der i nærheden små landsbykirker, gamle herregårde, gravhøje mm.
Er det den tyske hovedstad, der har vakt jeres interesse, så er der ikke mere end små 2 timer til Berlin.
Vi har samlet en oversigt over attraktioner og seværdigheder, som I kan besøge på jeres ferie i Tyskland. Se mere nederst på siden og begynd planlægningen af jeres feriedage allerede nu!
Fakta om Tyskland
Kyststrækning
2247 km.
Højste vandtemp.
Op til 20 grader om sommeren
Vanddybde
459 meter
Længste sandstrand
42 km. (Usedom strand)
Saltniveau i Østersøen
1,5%
Spændende oplevelser i Flensborg
Flensborg er den tredjestørste by i Slesvig-Holsten og ligger en lille time nord på fra Olpenitz lige ved den dansk-tyske grænse. Størstedelen af borgerne i Flensborg taler derfor dansk, hvilket er med til at gøre byen nem at besøge og meget danskervenlig. Flensborg er mest af alt kendt for sin grænsehandel, men byen byder på så meget mere end det. Flensborg emmer af historie, søfart og turisme. Det særlige kulturliv, der opstår i grænselandet, mærkes tydeligt i Flensborg.
I kan lære mere om Flensborg på mange måder, men en af de klart anbefalelsesværdige oplevelser i den nordtyske storby er skattejagten i havneområdet. Løs gåder og mysterier med udgangspunkt i en historisk tur rundt på havnen! Hvis historie ikke er noget for jer, så kan I tage på videnskabsmuseet Phäenomenta, hvor videnskab og teknik er i fokus.
Attraktioner i Tyskland
Tyskland – sejlture, skøn natur og kvalitetstid for familien!
Den ene dag har du sand under fødderne, den næste småsten. Slien ligger ved Olpenitz i Nordtyskland. Her kan du komme på sejltur med en vaskeægte hjuldamper eller tage på opdagelse i den fascinerende natur. Tag på udflugtstur i den idylliske natur ved Krakow am See, her kan I opleve Bjørneskoven Müritz, Güstrow Slot og meget mere.
I Tyskland kan du opleve:
Bjørneskoven Müritz
I 2006 åbnede Bjørneskoven Mürtiz, som i dag er Vesteuropas største bjørnereservat og er hjem for 12 brunbjørne, der er
...
Se mere
Cykeludlejning i Olpenitz og Kappeln
Oplev området omkring Olpenitz og Kappeln på 2 hjul. Lej en cykel og udforsk det smukke landskab på egen hånd.
...
Se mere
Damptoget Angeler Dampfeisenbahn
I Kappeln kan du stå på damplokomotivet på Angeler Dampfeisenbahn, og få en nostalsik oplevelse i det smukke landskab. Turen
...
Se mere
Güstrow Slot
Det imponerende renæssanceslot Güstrow Slot er bygget i fransk og italiensk renæssancestil og er i dag både et museum og
...
Se mere
Hansa-Park
Hansa-Park er kendt for sine nordiske temaverdener, som bl.a. forlystelsen "Kärnans Ed" er en del af, men har dog siden
...
Se mere
Müritz Nationalpark
Gå på opdagelse i det mecklenburgske skov- og sølandskab med en tur i Müritz Nationalpark. Oplev mere end 50 forskellige
...
Se mere
Museumshavnen Kappel
I museumshavnen i Kappel (tysk, Kappeln) venter masser af oplevelser for de skibsinteresserede. Her kan både opleves originale skibe og
...
Se mere
Museumssøen Gottorp Slot
Tre museer, et fantastisk spændende slot og en smuk barokhave. Der er nok at se når du besøger Museumsøen Gottorp
...
Se mere
Naturparken Slien
Her venter dig endeløse vandrestier, gode cykelruter og rene badestrande: Slien har kort sagt masser at byde på. Har du
...
Se mere
Sejlture på Slien
Byen Kappel er et godt udgangspunkt for en udflugt ned ad Slien med hjuldamperen eller udflugtsdamperen. Har du noget særligt
...
Se mere