Afstand til
4000 m til stranden
750 m til indkøbsmuligheder
2200 m til nærmeste restaurant
15000 m til en golfbane
Sommerhus med pool ved Houstrup Strand
Når hele familien skal holde ferie sammen, kan det være svært at finde et sommerhus, der er stort nok – det er ikke tilfældet her! Dette sommerhus har nemlig plads til hele 20 personer og er udstyret med 8 soveværelser og 4 sovepladser på hems, som altid er populært blandt familiens børn og unge.
Sommerhuset ligger ved Houstrup Strand ved Vestkysten og er fyldt med aktivitetsmuligheder. I kan f.eks. tage et slag billard eller dyste mod hinanden i bordtennis, Airhockey eller bordfodbold. I aktivitetsrummet finder I desuden et dartspil og en Play Station 4. Fra baren i hjørnet kan der serveres kolde drikke.
Er I mest til wellness og afslapning, skal I ikke være bekymrede – her er både et lækkert boblende spabad og en varm sauna, som I kan slappe af i efter en svømmetur i den 20 m2 store indendørs swimmingpool. Poolen har både romersk trappe, så den er nem at komme i og op af, en vandrutsjebane og modstrømsanlæg.
I det store køkkenalrum er der plads til, at I alle kan hygge jer sammen med kagebagning, et spil eller en film. Køkkenet er udstyret til at gøre madlavning til mange mennesker lettere med både to ovne, to opvaskemaskiner, to håndvaske og meget køle/fryseplads. I opholdsrummet er der også en brændeovn, som kan lune på kølige dage.
Når man er mange mennesker, der holder ferie under samme tag, kan det være dejligt at have muligheden for at trække sig tilbage og hvile. Sommerhusets 8 soveværelser fordeler sig derfor på 3 forskellige soveafdelinger med hvert sit badeværelse. Dette er ideelt til flere familier, som holder ferie sammen, men gerne vil have lidt ro og privatliv.
Udendørs er der god plads og faciliteter til sjov og leg. I haven er der trampolin, gyngestativ og sandkasse, mens der kan spilles bold og tumles på plænen. Terrassen er udstyret med grill og havemøbler, så det er oplagt med en hyggelig grillaften udendørs.
Houstrup er kendt for sin dejlige, brede sandstrand med et flot klitlandskab. Stranden er tildelt Det Blå Flag og derfor oplagt som udflugtsmål. Om sommeren kan I slænge jer i solen, men også på kølige dage indbyder stranden til vandsport og aktion, hvis I er til den slags. Ikke langt fra huset finder I indkøbsmuligheder og restaurant. Blåbjerg Klitplantage er et smukt sted at gå en tur eller cykle mountainbike.
Ofte stillede spørgsmål om denne hustype
Det er muligt at tilkøbe linnedpakke med linned og to håndklæder (ét stort og ét lille) til 135 kroner pr. styk. Alternativt kan det medbringes.
Ja, brænde til brændeovnen skal medbringes, men kan ofte købes lokalt i små portioner.
Ja. Spil til PlayStation skal I selv medbringe.
Ja. Der er altid minimum 1 barneseng og 1 barnestol i vores huse – vær dog opmærksom på, at madras hertil skal medbringes.
Ja. Poolen er altid opvarmet til mellem 26-29 grader og altså klar til brug allerede ved ankomst.
Ja. Der er altid dyner og hovedpuder til det antal personer, som huset tillader. Dog skal man selv medbringe dyner og puder til børnesenge.
Attraktioner i nærheden
Klik for at læse mere om områder og VillaVilla-huse i nærheden
Se alle attraktioner i området